En option er en finansiel kontrakt, der giver køberen retten, men ikke pligten, til at købe eller sælge et underliggende aktiv til en på forhånd aftalt pris inden en bestemt dato. Det underliggende aktiv kan for eksempel være en aktie, en børsfond eller et indeks. Netop forskellen mellem ret og pligt er central, fordi køberen kan vælge at lade optionen udløbe, hvis den ikke er fordelagtig at bruge.
Sådan fungerer en option
Der findes overordnet to hovedtyper. En købsoption, også kaldet en call-option, giver ret til at købe et aktiv til den aftalte pris. En salgsoption, også kaldet en put-option, giver ret til at sælge. Hvis en investor forventer stigende kurser, kan en købsoption være interessant. Hvis man frygter fald, kan en salgsoption bruges som beskyttelse.
Optioner har typisk en udløbsdato, og deres værdi afhænger blandt andet af kursen på det underliggende aktiv, tiden til udløb og markedsusikkerheden. Køberen betaler en præmie for denne ret. Sælgeren af optionen modtager præmien, men påtager sig til gengæld en forpligtelse, hvis køberen vælger at udnytte kontrakten.
Brug i praksis og risici
I praksis bruges optioner både til spekulation og risikostyring. En investor kan eksempelvis købe en salgsoption for at beskytte en aktiebeholdning mod store kursfald. På den måde fungerer optionen lidt som en forsikring. Andre bruger optioner til at satse på kursbevægelser med en mindre kapitalindsats end ved direkte køb af aktier.
Men optioner kan være komplekse. Gevinst og tab påvirkes af flere faktorer end blot kursretningen, og især salg af optioner kan indebære betydelig risiko. Derfor kræver handel med optioner en god forståelse af både kontraktvilkår og markedets dynamik.
Optioner spiller en vigtig rolle i moderne finansmarkeder, fordi de bruges af både private investorer, virksomheder og professionelle fonde. Derfor er begrebet relevant i nyhedsstrømmen om investering, regulering og økonomisk uro.