En futureskontrakt er en standardiseret, juridisk bindende aftale om at købe eller sælge et bestemt aktiv til en aftalt pris på en fastsat dato i fremtiden. Det underliggende aktiv kan være alt fra olie, hvede og metaller til valutaer, renter eller aktieindeks. Futures handles typisk på regulerede børser, hvor kontrakternes størrelse, kvalitet og udløbsdato er fastlagt på forhånd.
Hvordan fungerer en futureskontrakt?
Når to parter indgår en futureskontrakt, låser de prisen fast i dag, selv om levering eller afregning først sker senere. Det gør kontrakten nyttig for virksomheder og investorer, der vil beskytte sig mod prisudsving. En landmand kan for eksempel sælge futures på sin kommende høst for at sikre en kendt pris, mens en fødevareproducent kan købe futures for at mindske risikoen for stigende råvarepriser.
Mange futureskontrakter ender dog ikke med fysisk levering. I stedet lukkes positionen før udløb, eller den afregnes kontant. Værdien af kontrakten ændrer sig løbende i takt med markedsprisen på det underliggende aktiv. Derfor skal handlende ofte stille sikkerhed, også kaldet margin, og de kan blive mødt med krav om ekstra indbetaling, hvis markedet bevæger sig imod dem.
Hvad bruges de til?
Futures bruges især til to formål, afdækning og spekulation. Afdækning handler om at reducere risiko. Spekulation handler om at forsøge at tjene på prisbevægelser uden nødvendigvis at eje det underliggende aktiv. Det kan øge markedets likviditet, men også forstærke tab, fordi futures ofte indebærer gearing.
I praksis spiller futures en vigtig rolle i økonomien, fordi de hjælper virksomheder med at planlægge, investorer med at styre risiko og markeder med at fastsætte forventninger til fremtidige priser. Derfor dukker begrebet ofte op i nyheder om råvarer, inflation, energi, landbrug og finansmarkeder.