Parlamentarisme er en styreform, hvor regeringen er afhængig af parlamentets tillid for at kunne blive siddende. I praksis betyder det, at en regering må gå af eller udskrive valg, hvis et flertal i parlamentet udtrykker mistillid. I Danmark er parlamentarisme et grundlæggende princip i det politiske system og tæt knyttet til Folketingets rolle.
Hvordan fungerer parlamentarisme?
I et parlamentarisk system udspringer regeringen politisk af parlamentet og skal kunne arbejde uden at have et flertal imod sig. Danmark har det, man kalder negativ parlamentarisme. Det betyder, at en regering ikke behøver at have et flertal for sig, men den må ikke have et flertal imod sig.
Det gør det muligt at danne mindretalsregeringer, som er almindelige i dansk politik. En mindretalsregering skal derfor løbende forhandle med andre partier for at skaffe støtte til lovforslag og finanslove. Hvis oppositionen samler et flertal imod regeringen i et mistillidsvotum, kan regeringen ikke fortsætte som før.
Parlamentarisme i praksis
Parlamentarisme handler ikke kun om formelle regler, men også om politisk kultur. Regeringen må hele tiden tage hensyn til stemningen i Folketinget, og partierne bruger forhandlinger, aftaler og kompromiser til at skabe flertal. Derfor er samarbejde ofte en nødvendighed.
Et konkret eksempel er, når en regering fremlægger reformer, som kun kan gennemføres med støtte fra partier uden for regeringen. Selv en regering med mange mandater må sikre sig, at den ikke mister opbakning i afgørende spørgsmål. Parlamentarisme giver dermed parlamentet stor kontrol med regeringen og er en central del af magtbalancen i et demokrati.
Hvorfor er det vigtigt?
Parlamentarisme er vigtigt, fordi det sikrer, at regeringen står til ansvar over for de folkevalgte. Det styrker demokratisk kontrol og gør politiske forhandlinger afgørende for, hvordan et land ledes. I aktuelle politiske debatter er parlamentarisme derfor centralt for at forstå regeringskriser, mistillid, koalitioner og den måde, magten udøves på i moderne demokratier.