Passport Denial Program er et amerikansk føderalt håndhævelsesprogram, der bruges til at inddrive ubetalte børnebidrag. Programmet giver myndighederne mulighed for at nægte udstedelse eller fornyelse af et pas, og i visse tilfælde også tilbagekalde eller begrænse et eksisterende pas, hvis en person har betydelig restance i børnebidrag. Formålet er at lægge pres på skyldnere, så de betaler det, de skylder til barnets forsørgelse.
Sådan fungerer ordningen
Programmet er en del af USA's system for inddrivelse og håndhævelse af børnebidrag. Når en person opfylder kriterierne for restancer, kan sagen blive indberettet til de føderale myndigheder, som derefter kan blokere for pasansøgninger og pasfornyelser. Ordningen er i høj grad automatiseret, hvilket betyder, at den ikke nødvendigvis kræver en særskilt individuel vurdering, før en sag sendes videre i systemet.
I praksis rammer det især forældre, der ønsker at rejse internationalt, men som ikke har betalt det børnebidrag, de er blevet pålagt. Hvis gælden senere bliver håndteret efter de relevante regler, kan adgangen til pas som regel genoprettes. Programmet fungerer derfor både som sanktion og som incitament til at få afviklet gælden.
Hvorfor bruges det, og hvad betyder det?
Tanken bag Passport Denial Program er, at børnebidrag ikke kun er et privat anliggende mellem forældre, men et juridisk ansvar over for barnet. Når betalingerne udebliver, kan det få direkte konsekvenser for barnets hverdag og økonomiske tryghed. Derfor bruger myndighederne flere redskaber til håndhævelse, og pasrestriktioner er et af de mere markante.
Programmet viser også, hvordan stater kan bruge administrative midler, ikke kun domstole, til at håndhæve familieretlige forpligtelser. I den offentlige debat bliver ordningen ofte nævnt som et eksempel på, hvordan sociale ydelser, familieret og grænsekontrol kan hænge sammen. Det gør begrebet relevant i aktuelle nyheder om forældreret, gældsinddrivelse og statens rolle i at sikre børns forsørgelse.