En postfaktuel tid beskriver en samfundstilstand, hvor fakta ikke nødvendigvis forsvinder, men hvor de ofte får mindre betydning end følelser, identitet og personlige overbevisninger. Begrebet bruges især om offentlig debat, politik og mediedækning, hvor argumenter kan vinde opbakning, selv om de er svagt dokumenterede eller direkte misvisende.
Hvad betyder begrebet i praksis?
I en postfaktuel tid vurderer mange mennesker budskaber ud fra, om de føles rigtige, bekræfter egne holdninger eller passer ind i et bestemt verdenssyn. Det betyder, at stærke fortællinger, opslag på sociale medier eller politiske slogans kan få større gennemslag end undersøgelser, statistik og ekspertvurderinger.
Hvorfor opstår det?
Udviklingen hænger blandt andet sammen med sociale medier, hård politisk polarisering og et mediemiljø, hvor opmærksomhed er en knap ressource. Indhold, der vækker vrede, frygt eller begejstring, bliver ofte delt mere end nøgterne fakta. Derfor kan følelsesladede budskaber få større rækkevidde end mere præcis information.
Det betyder dog ikke, at sandhed er blevet irrelevant. Tværtimod viser begrebet, hvor svært det kan være at fastholde fælles fakta som grundlag for demokratiske beslutninger. Når borgere ikke længere er enige om, hvad der er dokumenteret, bliver det sværere at føre en oplyst debat, holde magthavere ansvarlige og finde løsninger på fælles problemer. Netop derfor er postfaktuel tid et vigtigt begreb i aktuelle nyheder og samfundsdebatter.