Prisdannelse er den proces, hvor prisen på en vare, tjeneste eller et aktiv bliver fastlagt i markedet. Prisen opstår ikke tilfældigt, men som resultat af samspillet mellem købere og sælgere, deres forventninger, tilgængelig information og de regler, der gælder på området. Begrebet bruges både om dagligvarer, energi og råvarer og om finansielle aktiver som aktier og obligationer.
Hvordan opstår priser?
I praksis er prisdannelse dog mere kompleks. Forventninger til fremtiden spiller en stor rolle, især på energi-, råvare- og finansmarkeder. Hvis virksomheder og investorer forventer mangel, politisk usikkerhed eller højere omkostninger, kan priserne ændre sig, før den faktiske situation slår igennem. Derfor handler prisdannelse ikke kun om nutidens forhold, men også om forventninger til det, der kan ske.
Hvad påvirker prisdannelsen?
Konkurrence er central for markedsbaseret prisdannelse. Når mange aktører konkurrerer, afspejler prisen oftere de reelle markedsforhold. Omvendt kan få dominerende virksomheder, karteller eller stærk regulering påvirke prisdannelsen og gøre markedet mindre frit. På nogle områder, som elmarkedet eller offentligt regulerede sektorer, sker prisdannelsen derfor inden for særlige lovgivningsmæssige rammer.