Et regulativ er et sæt bindende regler, der fastlægger, hvordan noget skal håndteres i praksis. Ordet bruges ofte om mere detaljerede bestemmelser, som en myndighed eller offentlig institution udsteder inden for et afgrænset område, for eksempel affald, vand, byggeri eller drift af fælles anlæg. Et regulativ supplerer typisk lovgivningen ved at omsætte overordnede regler til konkrete krav og procedurer.
Hvad et regulativ bruges til
Et regulativ gør generelle love og bekendtgørelser mere anvendelige i hverdagen. Hvor en lov kan fastslå, at affald skal sorteres og behandles forsvarligt, kan et kommunalt regulativ præcisere, hvilke typer affald der skal sorteres fra, hvordan beholdere må bruges, og hvem der har ansvar for indsamling.
Regulativer findes derfor ofte på områder, hvor reglerne skal fungere i praksis for borgere, virksomheder og myndigheder. De kan beskrive pligter, rettigheder, tekniske krav og administrative procedurer. I mange tilfælde er et regulativ lokalt tilpasset, så reglerne passer til forholdene i en bestemt kommune eller sektor.
Regulativ, lov og bekendtgørelse
Et regulativ er ikke det samme som en lov vedtaget af Folketinget. Loven fastlægger de overordnede rammer, mens et regulativ normalt udfylder detaljerne inden for disse rammer. Det betyder også, at et regulativ ikke må stride mod højere regler som love eller bekendtgørelser.