Rejsetidsgaranti er en ordning i den kollektive trafik, som kan give passagerer kompensation, hvis en rejse bliver væsentligt forsinket, aflyst eller i nogle tilfælde registreret forkert. Formålet er at beskytte rejsende mod de gener, der opstår, når transporten ikke forløber som planlagt. Reglerne varierer mellem trafikselskaber og transportformer, men grundideen er den samme, nemlig at passageren kan søge erstatning eller tilbagebetaling under bestemte betingelser.
Hvordan fungerer rejsetidsgaranti?
Rejsetidsgarantien gælder typisk, når en bus, et tog eller en metro er så forsinket, at rejsen bliver markant længere end forventet. I nogle tilfælde kan man få en del af billetprisen tilbage, mens man i andre tilfælde kan få dækket rimelige ekstraudgifter, for eksempel hvis man må finde en alternativ transportløsning for at komme frem.
For at få kompensation skal passageren som regel dokumentere sin rejse. Det kan ske med billet, rejsekortoplysninger eller anden rejsehistorik. Hvis en forsinkelse fører til fejl i registreringen, så rejsen bliver beregnet dyrere end normalt, kan der også være mulighed for at søge refusion. Det er derfor vigtigt at gemme oplysninger om afgang, destination og tidspunkt.
Hvad skal man være opmærksom på?
Ordningen er ikke ens overalt. Nogle selskaber har faste grænser for, hvor lang forsinkelsen skal være, før garantien træder i kraft. Der kan også være frister for, hvornår man skal indsende sin ansøgning, og krav om, at hændelsen skal skyldes forhold hos trafikselskabet.
I praksis er rejsetidsgaranti vigtig for både pendlere og lejlighedsvise rejsende. Den skaber en form for sikkerhedsnet, når den kollektive trafik svigter, og den er samtidig med til at stille krav til service og ansvarlighed hos transportselskaberne. Derfor er begrebet centralt i den aktuelle debat om pålidelig offentlig transport, passagerrettigheder og tillid til infrastrukturen.