Restmekanismen er FN's institution til at håndtere de opgaver, der er tilbage, efter at de tidligere internationale krigsforbryderdomstole har afsluttet hovedparten af deres arbejde. Den omtales ofte i forbindelse med domstolene for det tidligere Jugoslavien og Rwanda, som begge havde sæde i eller tæt tilknytning til Haag. Formålet er at sikre, at retssager, appeller og andre juridiske forpligtelser ikke forsvinder, blot fordi en domstol formelt lukker.
Hvad restmekanismen gør
Hvorfor den er vigtig
Internationale straffesager strækker sig ofte over mange år. Vidner skal fortsat beskyttes, dokumenter skal opbevares forsvarligt, og dømte personer skal afsone under internationalt tilsyn. Uden en restmekanisme ville der opstå risiko for, at ansvarlighed blev svækket i de afsluttende faser.
Et konkret eksempel er, når en dømt person anker en afgørelse, efter at den oprindelige domstol formelt er lukket. Her sikrer restmekanismen, at sagen stadig kan behandles efter gældende ret. Den spiller også en rolle for historisk dokumentation, fordi arkiver fra krigsforbryderdomstole er vigtige for forskning, ofre og fremtidige retssager.
Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi spørgsmål om international retfærdighed, ansvar for krigsforbrydelser og FN's rolle fortsat præger debatten om krig, konflikt og menneskerettigheder.