Et retsmøde er en formel behandling af en sag i retten. Her samles dommer, eventuelle nævninge eller domsmænd, parterne i sagen og ofte også advokater for at gennemgå spørgsmål, beviser eller processuelle skridt. Et retsmøde kan finde sted både i straffesager, civile sager, fogedsager og familieretlige sager, og det behøver ikke være selve den afsluttende hovedforhandling.
Hvad sker der under et retsmøde?
Indholdet afhænger af sagstypen. I en straffesag kan et tidligt retsmøde være et grundlovsforhør, hvor retten tager stilling til, om en sigtet skal varetægtsfængsles. Her bliver den sigtede orienteret om sigtelsen og sine rettigheder. I andre sager kan retsmødet handle om at planlægge sagens videre forløb, høre forklaringer fra parter og vidner eller tage stilling til bestemte juridiske spørgsmål.
Nogle retsmøder er åbne for offentligheden, fordi retsplejen som udgangspunkt er offentlig. Andre kan helt eller delvist foregå for lukkede døre, hvis der for eksempel indgår følsomme personoplysninger, hensyn til børn eller efterforskning. Derfor kan man i nyhedsartikler se, at et retsmøde enten er offentligt, kortvarigt eller foregår bag lukkede døre.
Retsmøde, hovedforhandling og dom
Et retsmøde er ikke det samme som en dom. Det er heller ikke altid det samme som hovedforhandlingen, som typisk er den centrale del af sagen, hvor beviser fremlægges mere samlet, og retten senere træffer afgørelse. Et retsmøde kan altså være et enkelt trin i et længere sagsforløb.
Begrebet er vigtigt at kende, fordi nyheder om kriminalitet, retssager, skilsmisser, gæld eller politiske konflikter ofte handler om, hvad der sker netop i retten. Når medierne skriver, at der har været retsmøde, betyder det derfor, at sagen er blevet behandlet formelt af domstolene, og det er ofte et vigtigt skridt i en aktuel sag.