Hvordan sekventering fungerer
DNA og RNA består af kemiske enheder, som står i en bestemt rækkefølge. Sekventering går ud på at finde netop denne rækkefølge. Det kan sammenlignes med at aflæse bogstaverne i en meget lang biologisk tekst. Når teksten er læst, kan forskere sammenligne den med kendte sekvenser og opdage mutationer, altså små ændringer i arvemassen.
Moderne metoder, ofte kaldet next-generation sequencing, gør det muligt at analysere store mængder genetisk materiale hurtigt og præcist. I nogle tilfælde kan man sekventere hele genomer, mens man i andre nøjes med udvalgte dele. Resultaterne behandles typisk med bioinformatik, hvor computere hjælper med at samle og fortolke de store datamængder.
Hvad bruges det til
I sundhedsvæsenet bruges sekventering blandt andet til at opdage arvelige sygdomme, undersøge kræftforandringer og identificere bakterier og virus. Under udbrud af smitsomme sygdomme kan sekventering vise, om en ny variant er opstået, og hvordan den spreder sig mellem mennesker eller lande.