Et signalement er en beskrivelse af en persons udseende og særlige kendetegn, som bruges til at kunne genkende og identificere vedkommende. Ordet forbindes især med politiarbejde, hvor et signalement kan hjælpe efterforskere, vidner og offentligheden med at forstå, hvem man leder efter eller taler om.
Hvad indeholder et signalement?
Et signalement samler de mest iøjnefaldende og relevante træk ved en person. Det kan for eksempel være højde, kropsbygning, hårfarve, alder, hudfarve, beklædning eller særlige kendetegn som tatoveringer, ar eller briller. Formålet er ikke at give et fuldstændigt portræt, men at skabe en brugbar beskrivelse, som gør det lettere at skelne én person fra andre.
I politiets arbejde bygger et signalement ofte på vidneforklaringer, overvågningsbilleder eller betjentenes egne observationer. Derfor kan et signalement være mere eller mindre præcist. To vidner kan for eksempel huske den samme person forskelligt, især hvis situationen har været stressende eller kortvarig. Et signalement er derfor et arbejdsredskab, ikke i sig selv et bevis.
Hvordan bruges signalementer i praksis?
Samtidig er det vigtigt, at signalementer bruges med omtanke. En for bred eller upræcis beskrivelse kan skabe mistanke mod uskyldige personer, mens en for snæver beskrivelse kan få politiet til at overse relevante spor. Derfor forsøger myndigheder og medier som regel at gengive signalementer nøgternt og præcist.