Sikringsanlæg er de tekniske systemer, der gør togdrift sikker og kontrolleret. På jernbanen overvåger og styrer de blandt andet signaler, sporskifter og togveje, så tog ikke får tilladelse til at køre ind på samme strækning på samme tid. Formålet er at forhindre farlige situationer som fejlkørsel, afsporing eller sammenstød.
Hvad et sikringsanlæg gør
Et sikringsanlæg fungerer som jernbanens sikkerhedslogik. Når et tog skal gennem en station eller ud på en strækning, kontrollerer anlægget, om sporet er frit, om sporskifter står korrekt, og om andre togbevægelser kan komme i konflikt. Først derefter gives der grønt signal eller anden køretilladelse.
Systemet er bygget op med flere lag af sikkerhed. Hvis noget ikke er, som det skal være, vælger anlægget som udgangspunkt den sikre løsning, for eksempel at holde signalet på stop. Derfor er sikringsanlæg en central del af det, man i jernbanesektoren kalder fail-safe design, altså at fejl ikke må føre til farlige situationer.
Fra klassiske signaler til digitale systemer
I Danmark og andre lande findes både ældre og nyere typer sikringsanlæg. Traditionelle anlæg har ofte været baseret på relæteknik, mens moderne systemer i højere grad er computerbaserede og kan integreres med automatisk togkontrol. Uanset teknologien er opgaven den samme, nemlig at sikre, at togtrafikken afvikles sikkert.