Et specialvalg er et valg, der afholdes uden for den normale valgkalender for at besætte en politisk post, som er blevet ledig før tid. Det kan for eksempel ske, hvis en folkevalgt person trækker sig, dør, bliver erklæret inhabil eller får et andet embede. Formålet er at sikre, at vælgerne igen får mulighed for at vælge en repræsentant, i stedet for at posten står tom i længere tid.
Hvad er et specialvalg?
I modsætning til et ordinært valg, som afholdes på faste tidspunkter, opstår et specialvalg som følge af en særlig situation. Det er altså ikke en del af den normale valgplan, men en ekstra valghandling, der udløses af en ledig plads. Reglerne for specialvalg varierer fra land til land. Nogle steder udskrives der altid et nyt valg, mens man andre steder kan indsætte en stedfortræder eller lade en partiliste afgøre, hvem der overtager posten.
Begrebet bruges især i lande, hvor enkeltpersoner vælges direkte til bestemte embeder eller kredse. I den sammenhæng er et specialvalg en måde at genoprette demokratisk repræsentation hurtigt og legitimt.
Hvornår bruges det?
Et praktisk eksempel er, når et medlem af et parlament forlader sin post midt i valgperioden. Hvis loven kræver, at vælgerne selv skal godkende afløseren, kan der blive udskrevet et specialvalg i den berørte valgkreds. Sådanne valg kan få stor politisk opmærksomhed, selv om de kun gælder én enkelt post, fordi resultatet kan blive læst som et tegn på vælgernes humør mellem de store valg.
Hvorfor er det vigtigt?
Specialvalg er vigtige, fordi de holder det demokratiske system fungerende mellem de ordinære valg. De sikrer, at tomme poster ikke forbliver ubesatte, og at borgerne fortsat er repræsenteret. I aktuelle nyheder kan specialvalg også få betydning langt ud over den enkelte kreds, fordi de ofte bliver tolket som en test af partiers styrke, regeringers popularitet og vælgernes reaktion på politiske begivenheder.