Suppleringsvalg er et valg, der holdes mellem to ordinære valg for at udfylde et
mandat, som er blevet ledigt før tid. Det kan for eksempel ske, hvis en folkevalgt dør, træder tilbage eller mister sin plads. Formålet er at sikre, at vælgerne fortsat er repræsenteret, og at den valgte forsamling kan fungere med så fuldt et mandatgrundlag som muligt.
Hvad er et suppleringsvalg?
Et suppleringsvalg bruges i politiske systemer, hvor en tom plads ikke automatisk overtages af en stedfortræder eller den næste kandidat på en liste. I stedet bliver vælgerne bedt om at vælge en ny repræsentant til netop den ledige post. Valget gælder typisk kun resten af den oprindelige valgperiode, ikke en helt ny fuld periode.
Hvordan et suppleringsvalg foregår, afhænger af valgsystemet. I nogle lande bruges det ofte i enkeltmandskredse, hvor én bestemt person er valgt direkte. Hvis den person forlader posten, skal der holdes et nyt valg i kredsen. I systemer med forholdstalsvalg, som ofte bygger på partilister, er behovet for suppleringsvalg mindre, fordi pladsen i mange tilfælde kan overtages af en
suppleant.
Hvorfor er det vigtigt?
Suppleringsvalg er en vigtig del af det demokratiske
maskinrum, fordi de sikrer fortsat folkelig
legitimitet mellem de almindelige valgdage. De giver vælgerne mulighed for igen at tage stilling til, hvem der skal repræsentere dem, frem for at posten bare forbliver tom eller besættes uden et nyt vælgermandat.
Samtidig kan et suppleringsvalg få politisk betydning ud over den enkelte plads. Resultatet kan blive læst som en temperaturmåling på vælgernes holdninger til regering, opposition eller aktuelle politiske spørgsmål. Derfor bliver suppleringsvalg ofte fulgt tæt, også selv om der kun er tale om ét mandat. Netop derfor er begrebet vigtigt i nyhedsstrømmen, når man skal forstå ændringer i politisk styrke, repræsentation og demokratisk legitimitet.