Et valgsystem er de regler og procedurer, der bestemmer, hvordan borgernes stemmer omsættes til politisk repræsentation. Det handler ikke kun om selve afstemningen, men også om valgkredse, stemmeoptælling, spærregrænser og fordelingen af mandater. Valgsystemet er derfor en central del af et demokrati, fordi det påvirker, hvilke partier og kandidater der får indflydelse.
Hvordan et valgsystem fungerer
I praksis kan valgsystemer være skruet meget forskelligt sammen. Nogle systemer bygger på flertalsvalg, hvor vinderen i en kreds tager hele mandatet. Det kaldes ofte et "winner-take-all"-system og kan føre til klare vindere, men også til at mange stemmer ikke giver direkte repræsentation. Andre systemer er forholdstalsvalg, hvor mandater fordeles nogenlunde efter partiernes andel af stemmerne.
Danmark bruger et forholdstalsvalg til folketingsvalg. Det betyder, at partierne som udgangspunkt får mandater i forhold til deres opbakning blandt vælgerne. Samtidig findes der regler, som skal sikre både lokal repræsentation og en samlet rimelig fordeling på landsplan. Derfor er det danske system ofte forbundet med flere partier i Folketinget og regeringer, der må samarbejde på tværs.
Forskellige modeller giver forskellige resultater
Valgsystemet har stor betydning for det politiske landskab. Et flertalssystem kan gøre det lettere at skabe stabile regeringer med tydelige magtskifter. Til gengæld kan mindre partier få svært ved at blive repræsenteret. Et forholdstalsvalg giver ofte bredere repræsentation, men kan også føre til mere komplekse forhandlinger og mindretalsregeringer.
Der findes også andre modeller, for eksempel præferencevalg, hvor vælgerne rangerer kandidater. Sådanne systemer bruges nogle steder for at give et mere nuanceret billede af vælgernes ønsker.