Stenregn er et vulkansk fænomen, hvor sten, aske og andre fragmenter slynges op i luften under et udbrud og derefter falder ned over omgivelserne. Det kan dreje sig om alt fra små askekorn til større stykker størknet lava og vulkansk materiale. Stenregn opstår typisk ved eksplosive udbrud, hvor trykket i vulkanen frigives voldsomt.
Hvordan opstår stenregn?
Når magma, gas og aske presses op gennem en vulkan, kan materialet blive sprængt højt op i atmosfæren. Efter kortere eller længere tid falder det ned igen på grund af tyngdekraften. Hvor kraftig stenregnen bliver, afhænger blandt andet af udbruddets styrke, vindforholdene og afstanden til vulkanen.
Tæt på vulkanen kan større sten og klippestykker ramme jorden med stor kraft. Længere væk vil det ofte især være finere aske og mindre fragmenter, der lægger sig som et lag over landskabet. I alvorlige tilfælde kan stenregn skade tage, køretøjer, afgrøder og infrastruktur. For mennesker kan det være farligt både på grund af nedfaldet i sig selv og fordi luften fyldes med støv og aske.
Hvad betyder det i praksis?
Stenregn er vigtigt at skelne fra almindeligt jordskred eller nedfald af løse sten fra bjergsider. Ved stenregn kommer materialet direkte fra vulkanens udbrudssøjle eller eksplosive aktivitet. Myndigheder kan derfor afspærre områder omkring en aktiv vulkan, evakuere beboere og advare flytrafik, hvis der er risiko for nedfald.
I nyhedsdækning bruges ordet ofte til at beskrive de synlige og dramatiske konsekvenser af et udbrud. Begrebet er centralt, fordi det hjælper med at forklare, hvorfor selv områder et stykke fra selve krateret kan blive ramt. I aktuelle nyheder om vulkanudbrud er stenregn derfor et vigtigt begreb for at forstå både faren, beredskabet og konsekvenserne for samfundet.