Askefald er nedfald af fine partikler fra et vulkanudbrud, som spredes gennem luften og lægger sig på jorden. Selvom ordet lyder som almindelig aske, består vulkansk aske især af bittesmå fragmenter af sten, glas og mineraler. Askefald kan ramme områder tæt på en vulkan, men også steder langt væk, hvis vinden fører askeskyen videre.
Hvad er askefald?
Når en vulkan går i udbrud, kan den slynge store mængder materiale op i atmosfæren. En del af dette materiale falder senere ned som aske. Mængden og udbredelsen afhænger blandt andet af udbruddets styrke, højden på askeskyen, vindforhold og partiklernes størrelse. Fine partikler kan holde sig svævende længe og rejse over store afstande, mens tungere materiale falder ned tættere på vulkanen.
Askefald er ikke det samme som flydende lava. Lava ødelægger især områder tæt på udbruddet, mens askefald kan påvirke et meget større geografisk område. I lande med aktiv vulkanisme, som Island, kan selv udbrud fra sprækker og store basaltiske hændelser sende aske og andre partikler ud over vidtstrakte områder.
Hvilke konsekvenser kan det have?
Askefald kan skabe problemer for både mennesker, natur og samfund. Asken kan forringe luftkvaliteten og irritere øjne og luftveje, især hos personer med astma eller andre lungesygdomme. Den kan også skade afgrøder, forurene vandforsyninger og belaste tage, hvis laget bliver tykt og tungt.
Transport er ofte særligt sårbar. Vejtrafik kan blive farligere på grund af dårlig sigtbarhed og glatte overflader, og flytrafik kan blive indstillet, fordi vulkansk aske kan skade flymotorer og instrumenter. Selv et relativt tyndt lag aske kan derfor få store praktiske følger.
Derfor er begrebet vigtigt
Askefald er et centralt begreb, når man vurderer risikoen ved vulkanudbrud og planlægger beredskab. Det har betydning for alt fra sundhed og infrastruktur til klima, landbrug og international transport. I nyhedsdækningen er askefald vigtigt, fordi konsekvenserne ofte rækker langt ud over selve vulkanens nærområde og hurtigt kan blive en aktuel samfundssag.