Ballistisk sten er en betegnelse for større sten, klippefragmenter eller lavastykker, som bliver slynget ud af en vulkan under et udbrud. De kaldes ballistiske, fordi de bevæger sig gennem luften som projektiler, altså i en kastet bane styret af fart, vinkel og tyngdekraft. I modsætning til fin aske, som kan føres langt væk med vinden, falder ballistiske sten typisk ned relativt tæt på vulkanens krater, men med så stor kraft, at de kan forårsage alvorlige skader.
Hvordan opstår de?
Ballistiske sten dannes, når trykket i vulkanen pludselig frigives. Gas, magma og fast materiale kan da blive skudt op og ud i høj hastighed. Stenene kan være gamle stykker af vulkanens kraterkant eller frisk størknet lava, der bliver revet med i eksplosionen. Hvor langt de flyver, afhænger blandt andet af udbruddets styrke, stenens størrelse og terrænet omkring vulkanen.
Risikoen er størst i områder tæt på vulkanens åbning. Her kan mennesker, bygninger, køretøjer og infrastruktur blive ramt uden meget varsel. Derfor indgår faren fra ballistiske sten ofte i myndigheders afspærringer omkring aktive vulkaner.
Hvorfor er de farlige?
Det særligt farlige ved ballistiske sten er kombinationen af vægt, fart og uforudsigelighed. Selv forholdsvis små sten kan være dødelige, hvis de slynges ud med stor energi. Ved vulkanudbrud er det derfor ikke kun lavastrømme og askeskyer, man skal være opmærksom på, men også materiale, der falder ned fra himlen nær udbrudsstedet.
Et praktisk eksempel er, når turister eller redningsfolk opholder sig for tæt på et aktivt krater. Selvom området kan virke roligt i korte perioder, kan en pludselig eksplosion sende ballistiske sten ud på få sekunder. Begrebet er vigtigt i nyhedsdækning af vulkanudbrud, fordi det forklarer, hvorfor adgang til farezoner hurtigt kan blive livstruende og hvorfor evakueringer ofte sker i god afstand fra krateret.