Ballistiske missiler er missiler, der efter opsendelsen følger en såkaldt ballistisk bane. Det betyder, at de kun er drevet frem i den første del af flyvningen, typisk af en raketmotor, og derefter bevæger sig videre gennem luften eller rummet under påvirkning af fart, tyngdekraft og bane. De bruges til at levere en ladning mod et forudbestemt mål, ofte over meget lange afstande.
Hvordan fungerer de?
Et ballistisk
missil affyres først opad og fremad med stor kraft. I denne fase bliver det styret, så det får den rigtige kurs. Når motoren er brugt op, fortsætter missilet uden egen fremdrift i en høj, buet bane. Til sidst falder det ned mod målet med meget høj hastighed.
Det er netop denne flyveprofil, der gør missiltypen særlig. Ordet "ballistisk" handler om bevægelsen gennem luften, ikke om hvor kraftig sprængladningen er. Et ballistisk missil kan i princippet bære forskellige typer ladning, herunder konventionelle eller andre våben, afhængigt af det militære formål.
Typer og militær betydning
Ballistiske missiler findes i flere rækkevidder, fra kortdistancemissiler til interkontinentale missiler, som kan nå mål på tværs af kontinenter. De indgår derfor ofte i debatter om
afskrækkelse, våbenkapløb og
missilforsvar. Mange landes forsvarssystemer er udviklet netop for at kunne opdage, spore og i nogle tilfælde nedskyde denne type missiler.
I praksis nævnes ballistiske missiler ofte i nyheder om krige, regionale spændinger og
stormagtsrivalisering. Hvis et land tester eller udstationerer dem, bliver det hurtigt opfattet som et signal om militær kapacitet og politisk vilje. Derfor er begrebet vigtigt i aktuelle nyheder, fordi det siger noget om både trusselsbilleder, sikkerhedspolitik og risikoen for
optrapning i internationale konflikter.