stigmatisering - Ordbog

Stigmatisering er en social proces, hvor en person eller en gruppe bliver tillagt negative egenskaber og derfor mødes med fordomme, afstand eller forskelsbehandling. Det kan handle om psykisk sygdom, handicap, sygdomme, fattigdom, etnicitet, køn, seksualitet eller andre forhold, som omgivelserne opfatter som afvigende. Resultatet er ofte, at mennesker føler sig udskammet, mindre værd eller holdt udenfor fællesskabet.

Hvad stigmatisering dækker over

Stigmatisering opstår, når bestemte mærkater eller forestillinger bliver knyttet til mennesker og får betydning for, hvordan de bliver behandlet. Det handler ikke kun om åbenlys diskrimination, men også om subtile reaktioner, som mistro, social afstand, nedladende sprog eller antagelser om, hvad en person kan og ikke kan.

Man skelner ofte mellem offentlig stigmatisering og selvstigmatisering. Offentlig stigmatisering er de negative holdninger, som andre har. Selvstigmatisering opstår, når den enkelte begynder at tro på disse forestillinger om sig selv. En elev med angst kan for eksempel undlade at søge hjælp, hvis vedkommende frygter at blive set som svag. På den måde kan stigmatisering forværre problemer, der ellers kunne håndteres tidligere.

Konsekvenser for mennesker og samfund

Stigmatisering kan påvirke både trivsel, sundhed, uddannelse og arbejdsliv. Mennesker, der oplever stigma, kan trække sig fra sociale relationer, undgå behandling eller miste tillid til myndigheder og institutioner. I skoler, på arbejdspladser og i sundhedsvæsenet kan det skabe barrierer, som gør det sværere at deltage på lige vilkår.

Begrebet er vigtigt, fordi stigmatisering ikke kun rammer den enkelte, men også svækker fællesskabet. Når mennesker ikke tør stå frem, søge hjælp eller deltage åbent, bliver sociale og sundhedsmæssige problemer sværere at løse. Derfor spiller stigmatisering en central rolle i aktuelle debatter om mental sundhed, integration, folkesundhed og rettigheder.