Stivkrampe er en alvorlig infektionssygdom, der skyldes bakterien Clostridium tetani. Bakteriens sporer findes mange steder i miljøet, blandt andet i jord, støv og snavs. Sygdommen smitter ikke fra person til person, men kan opstå, hvis bakterien kommer ind i kroppen gennem et sår, en rift eller en stikskade. Det farlige er ikke selve bakterien alene, men det giftstof den danner, som påvirker nervesystemet og kan føre til kraftige muskelkramper.
Hvordan opstår stivkrampe?
Når Clostridium tetani kommer ind i et sår, kan bakterien under de rette forhold begynde at danne toksiner. Disse toksiner forstyrrer signalerne mellem nerver og muskler. Resultatet kan være stivhed og ukontrollerede kramper, ofte med begyndende spænding i kæben, hvilket har givet sygdommen tilnavnet "lockjaw" på engelsk.
Stivkrampe forbindes ofte med gamle eller beskidte sår, men sygdommen kan også opstå efter mindre hudskader, hvis såret bliver forurenet. Derfor handler risikoen ikke kun om sårets størrelse, men også om omstændighederne omkring skaden og personens vaccinationsbeskyttelse.
Symptomer, forebyggelse og behandling
Typiske symptomer er muskelstivhed, smertefulde kramper og problemer med at åbne munden eller synke. I alvorlige tilfælde kan kramperne påvirke vejrtrækningen og blive livstruende. Stivkrampe kræver hurtig lægehjælp og behandles som en akut tilstand.
Den vigtigste beskyttelse er vaccination, som indgår i børnevaccinationsprogrammet og senere bør vedligeholdes med revaccination efter behov. Hvis man får et sår, især et dybt eller forurenet sår, kan lægen vurdere, om der er behov for en booster eller anden forebyggende behandling.
Stivkrampe er vigtig i nyhedsbilledet, fordi den viser, hvor afgørende vaccination, sårbehandling og adgang til sundhedspleje er, både i hverdagen og under kriser, naturkatastrofer og konflikter.