Stock Act er en amerikansk lov fra 2012, hvis fulde navn er Stop Trading on Congressional Knowledge Act. Loven skal forhindre medlemmer af Kongressen og visse offentligt ansatte i at udnytte ikke-offentlig information fra deres arbejde til at opnå personlig økonomisk gevinst, især gennem aktiehandel. Den blev vedtaget for at styrke tilliden til, at folkevalgte ikke bruger intern viden til egen fordel.
Hvad går loven ud på?
Kernen i Stock Act er, at folkevalgte og ansatte i Kongressen ikke må handle værdipapirer på baggrund af fortrolige oplysninger, som de har fået gennem deres embede. Det kan for eksempel være viden om kommende lovforslag, regulering eller statslige beslutninger, som kan påvirke bestemte virksomheder eller brancher.
Loven skærpede også kravene til åbenhed. Medlemmer af Kongressen skal indberette visse aktiehandler og andre finansielle transaktioner forholdsvis hurtigt efter, at de er gennemført, i stedet for kun at oplyse om dem i brede, årlige erklæringer. Formålet er at gøre det lettere for offentligheden, medier og kontrolinstanser at holde øje med mulige interessekonflikter.
Hvorfor er loven vigtig, og hvor går debatten?
Stock Act bliver ofte nævnt i debatter om etik, habilitet og politisk ansvarlighed i USA. Kritikere peger på, at loven i sig selv ikke nødvendigvis stopper tvivlsom adfærd, hvis sanktionerne er svage, eller hvis kontrollen er begrænset. Tilhængere mener omvendt, at loven er et vigtigt minimumskrav, fordi den fastslår, at insiderhandel også er uacceptabel, når den involverer folkevalgte.
Et typisk eksempel er, når offentligheden stiller spørgsmål ved, om en politiker har købt eller solgt aktier kort før en stor politisk beslutning. Selv hvis der ikke bevises lovbrud, kan sådanne sager skade tilliden til det politiske system. Derfor er Stock Act central i aktuelle nyheder om gennemsigtighed, magtmisbrug og krav om strengere regler for politikeres investeringer.