Suverænisme er en politisk tankegang, der sætter statens egen suverænitet, altså retten til selv at træffe beslutninger, i centrum. Tilhængere mener typisk, at nationale parlamenter og regeringer bør have mest mulig kontrol over lovgivning, grænser, økonomi og udenrigspolitik, og at overnationale institutioner som EU ikke bør få for stor indflydelse.
Hvad betyder suverænisme?
Begrebet bruges især i europæisk politik, hvor det ofte handler om forholdet mellem medlemslandene og EU. En suverænist vil som regel argumentere for, at beslutninger skal træffes så tæt på det enkelte lands vælgere som muligt. Det kan for eksempel gælde regler om migration, budgetter, domstole, energipolitik eller internationale aftaler.
Suverænisme er ikke nødvendigvis det samme som at være imod internationalt samarbejde. Mange suverænister accepterer samarbejde mellem stater, men ønsker, at det sker frivilligt og uden at nationale institutioner mister for meget magt. Derfor adskiller suverænisme sig også fra fuld isolationisme. Kernen er ønsket om selvbestemmelse.
Hvordan bruges begrebet i politik?
I den offentlige debat bliver suverænisme ofte forbundet med partier og bevægelser, der er skeptiske over for EU-integration. De kan mene, at fælles regler og domme fra overnationale organer svækker folkestyret i det enkelte land. Omvendt vil kritikere hævde, at mange problemer, som klima, sikkerhed og handel, netop kræver fælles løsninger på tværs af grænser.
Et konkret eksempel er diskussioner om, hvem der skal bestemme over asylpolitik eller energiforsyning, nationale regeringer eller fælles europæiske institutioner. Her bruges suverænisme som et nøgleord for et politisk synspunkt, hvor national kontrol vægtes højere end fælles styring.