Et syntetisk ansigt er et ansigt, der ikke tilhører en rigtig person, men er skabt digitalt, ofte ved hjælp af kunstig intelligens. Det kan ligne et fotografi af et menneske så overbevisende, at det er svært at se forskel med det blotte øje. Syntetiske ansigter bruges blandt andet i reklamer, spil, design og sikkerhedstest, men de kan også indgå i manipulation og vildledning.
Hvordan et syntetisk ansigt bliver skabt
Et syntetisk ansigt bliver typisk genereret af en AI-model, som er trænet på meget store mængder billeder af menneskers ansigter. Modellen lærer mønstre i ansigtstræk, hud, hår, lys og vinkler og kan derefter skabe nye ansigter, som ser realistiske ud uden at forestille en eksisterende person.
Teknologien hænger tæt sammen med deepfakes, men begreberne er ikke helt det samme. En deepfake er ofte en manipulation, hvor en virkelig persons ansigt eller stemme ændres i en video eller lydoptagelse. Et syntetisk ansigt kan derimod være skabt helt fra bunden. Det kan for eksempel bruges som profilbillede på en falsk konto på sociale medier eller som ansigt på en opdigtet ekspert i en desinformationskampagne.
Anvendelser, risici og betydning
Der findes også legitime anvendelser. Virksomheder kan bruge syntetiske ansigter for at undgå at bruge billeder af rigtige personer, og forskere kan anvende dem i testmiljøer, hvor privatliv og samtykke er vigtigt. På den måde kan teknologien beskytte identitet i stedet for at udnytte den.
Risikoen opstår, når realistiske ansigter bruges til at skabe falsk troværdighed. Hvis et menneske ser ægte ud, er vi ofte mere tilbøjelige til at stole på afsenderen. Derfor spiller syntetiske ansigter en voksende rolle i misinformation, svindel og digital identitetstyveri. I aktuelle nyheder er begrebet vigtigt, fordi det siger noget om, hvor svært det er blevet at vurdere, hvad og hvem der er ægte på nettet.