Et tandmærke er et aftryk, et bidspor eller en skade, der er dannet af tænder. Mærket kan ses i hud, kød, knogler, tøj eller andre materialer og bruges ofte som et vigtigt spor i undersøgelser. I praksis forbindes begrebet især med rovdyrsangreb, hvor eksperter vurderer tandmærker for at forstå, hvilket dyr der har bidt, og hvordan hændelsen er forløbet.
Hvordan tandmærker bruges som spor
Tandmærker kan fortælle meget om et angreb eller en hændelse. Afstanden mellem mærkerne, dybden af biddet og formen på tandaftrykkene kan give fingerpeg om, hvilken art der står bag. Ved mistanke om angreb fra ulv, hund eller andre rovdyr ser man blandt andet på kæbebredde, bidmønster og placeringen af skaderne på dyret eller genstanden.
Begrænsninger og betydning
Selv om tandmærker kan være nyttige, er de sjældent nok i sig selv. Et mærke kan være utydeligt, forvrænget eller påvirket af nedbrydning, vejr og efterfølgende skader. To dyr af samme art kan også efterlade bidspor, der ligner hinanden. Derfor arbejder biologer, dyrlæger og kriminalteknikere med helhedsvurderinger frem for kun at se på ét enkelt mærke.