Et tilgodehavende er et beløb, som en person eller virksomhed har ret til at få. Det kan være penge, der mangler at blive udbetalt, eller et overskud, som står på en konto efter en afregning. Ordet bruges både i hverdagen og i regnskabssprog, hvor det ofte dækker over penge, man har til gode hos en kunde, en virksomhed eller en myndighed.
Hvad betyder tilgodehavende?
I praksis opstår et tilgodehavende, når der er betalt for meget, afregnet forkert eller leveret en vare eller ydelse, som endnu ikke er betalt. Hvis et elselskab for eksempel har opkrævet for meget i aconto, kan kunden efter den endelige opgørelse have et tilgodehavende. Det betyder, at kunden enten skal have pengene udbetalt eller have dem modregnet i kommende regninger.
I virksomheder bruges begrebet også om penge, som kunder skylder virksomheden. I regnskaber kaldes det ofte et tilgodehavende hos kunder, altså beløb, som virksomheden forventer at modtage. Derfor kan ordet dække begge vinkler, afhængigt af sammenhængen, enten penge du har til gode, eller penge en virksomhed har til gode hos andre.
Hvor bruges begrebet?
Tilgodehavender ses ofte i forbindelse med el, varme, skat, løn, forsikring og abonnementer. En lønmodtager kan have feriepenge til gode, og en virksomhed kan have et tilgodehavende fra en kunde, der endnu ikke har betalt en faktura. I konkurssager bruges ordet også om krav, som kreditorer mener at have mod en skyldner.
Hvorfor er det vigtigt?
Begrebet er centralt, fordi det siger noget om, hvem der har ret til penge, og hvornår de skal betales. For forbrugere kan et tilgodehavende have betydning for privatøkonomien, og for virksomheder påvirker det likviditet og regnskab. I aktuelle nyheder om energi, skat og konkurser dukker ordet ofte op, fordi det handler om penge, som endnu ikke er endeligt afregnet.