Tungmetaller er metaller med relativt høj massefylde og atomvægt. Begrebet bruges ofte om stoffer som bly, kviksølv, cadmium og nikkel, der i for høje koncentrationer kan være skadelige for mennesker, dyr og natur. Nogle tungmetaller findes naturligt i jord og klipper, mens andre udledes eller spredes gennem menneskelig aktivitet, for eksempel fra industri, trafik, minedrift, affald og forbrænding.
Hvad dækker begrebet over?
Der findes ikke én helt skarp grænse for, hvilke metaller der regnes som tungmetaller. I praksis bruges ordet især om metaller, der både er tunge i kemisk forstand og problematiske for sundhed eller miljø. Det er vigtigt at skelne mellem mængde og type. Visse metaller kan være nødvendige i små mængder, men skadelige i større doser. Andre er giftige selv ved forholdsvis lav påvirkning over tid.
Tungmetaller kan ophobe sig i kroppen eller i naturen. Det betyder, at selv små mængder over længere tid kan give problemer. De kan blandt andet påvirke nervesystemet, nyrerne og udviklingen hos børn. Nogle forbindelser med metaller som krom, nikkel og arsen er også sat i forbindelse med øget kræftrisiko.