En uafhængig undersøgelse er en granskning, der gennemføres af personer eller institutioner, som ikke er bundet af politiske hensyn, personlige interesser eller andre forhold, der kan påvirke resultatet. Formålet er at sikre, at konklusionerne bygger på dokumentation, faglig metode og en fair vurdering af fakta.
Hvad gør en undersøgelse uafhængig?
Derfor lægges der ofte vægt på klare kommissorier, åbenhed om metode og adgang til relevante dokumenter og vidner. En uafhængig undersøgelse skal også kunne arbejde uden pres fra ministre, myndigheder, virksomheder eller organisationer. Det styrker troværdigheden, både når undersøgelsen frikender nogen, og når den retter kritik.
Hvornår bruges den?
Begrebet bruges ofte i sager, hvor der er tvivl om myndigheders, virksomheders eller institutioners handlinger. Det kan for eksempel være efter en politisk skandale, fejl i sundhedsvæsenet, problemer i politiet eller kritik af arbejdsmiljøet på en arbejdsplads. I sådanne tilfælde kan en ekstern kommission, advokatundersøgelse eller ekspertgruppe blive sat til at klarlægge forløbet.
Et praktisk eksempel er, når staten bestiller en undersøgelse af et kontroversielt forvaltningsforløb. Hvis offentligheden skal have tillid til resultatet, må undersøgerne være fri af partipolitiske interesser og have reel adgang til at følge sagen til bunds.