Et ubemandet luftfartøj er et flyvende fartøj uden en menneskelig pilot om bord. I daglig tale kaldes det ofte en drone, men begrebet dækker bredere end de små civile droner, mange kender fra foto og fritidsbrug. I faglige og militære sammenhænge bruges også betegnelser som UAS, Unmanned Aerial System, eller RPAS, Remotely Piloted Aircraft System, fordi det ikke kun handler om selve fartøjet, men også om styring, sensorer og kommunikationsudstyr.
Hvad dækker begrebet over?
Et ubemandet luftfartøj kan være alt fra en lille quadcopter til større flylignende systemer, der kan operere over lange afstande. Fælles er, at de enten styres fra jorden, følger forudprogrammerede ruter eller kombinerer begge dele. Teknologien bruges til mange formål, blandt andet overvågning, inspektion af infrastruktur, landbrug, redningsarbejde og militære operationer.
I militær sammenhæng kan ubemandede luftfartøjer bruges til rekognoscering, målopdagelse og situationsforståelse. De giver mulighed for at indsamle billeder og data uden at sende en pilot op i et risikofyldt område. Nogle systemer kan også indgå i mere offensive operationer, men det afhænger af type, udstyr og regler for anvendelse.
Forskellen på drone og luftfartssystem
Når man taler om ubemandet luftfart, er det vigtigt at skelne mellem fartøjet og hele systemet omkring det. En drone flyver ikke alene. Den er afhængig af operatører, software, datalink, kameraer og ofte satellit- eller radiokommunikation. Derfor foretrækker myndigheder og NATO ofte termen UAS frem for blot drone.
Hvorfor er det vigtigt?
Ubemandede luftfartøjer fylder stadig mere i både civilsamfundet og forsvarsdebatten. De rejser spørgsmål om sikkerhed, overvågning, jura og etik, men åbner også for nye muligheder i alt fra beredskab til moderne krigsførelse. Derfor er begrebet centralt i aktuelle nyheder om teknologi, forsvar og samfund.