Uddannelsesmarginalisering beskriver de processer og barrierer, som gør det sværere for bestemte personer eller grupper at få adgang til uddannelse, gennemføre et forløb og få samme udbytte som andre. Det handler ikke kun om at blive holdt ude af skolen eller studiet, men også om at stå på kanten af fællesskabet, fagligt, socialt eller institutionelt.
Hvad dækker begrebet over?
Uddannelsesmarginalisering kan opstå, når elever og studerende møder ulige vilkår i uddannelsessystemet. Det kan skyldes sociale forhold, økonomi, sprog, handicap, etnisk baggrund, køn, geografisk placering eller manglende støtte hjemmefra og i institutionen. Marginalisering er ofte ikke et enkelt problem, men en ophobning af barrierer, der gør vejen gennem uddannelse mere usikker.
En elev kan for eksempel have svært ved at følge undervisningen, hvis materialer og undervisningsformer ikke tager højde for ordblindhed eller andre funktionsnedsættelser. En anden kan føle sig udenfor, hvis normer og forventninger i klassen gør det vanskeligt at deltage på lige fod. I den forstand handler begrebet både om adgang, deltagelse, anerkendelse og muligheder for at lykkes.
Hvordan viser det sig i praksis?
I praksis kan uddannelsesmarginalisering ses i højere fravær, lavere trivsel, svagere faglige resultater eller større risiko for frafald. Det kan også vise sig mere skjult, for eksempel når en elev formelt er med, men ikke oplever at høre til eller blive taget alvorligt. Derfor er marginalisering både et spørgsmål om struktur og om hverdagsliv i klasseværelset.