Undervandsjagt er en form for jagt og fiskeri, hvor en person under vandet opsøger og fanger fisk, som regel med harpun. Aktiviteten foregår ofte ved fridykning, men kan også forbindes med andet dykkerudstyr, afhængigt af reglerne i det pågældende område. Formålet er typisk at udvælge bestemte fisk direkte, i stedet for at bruge net eller stang.
Hvordan undervandsjagt foregår
I praksis kræver undervandsjagt både dykkerfærdigheder, lokalkendskab og kendskab til havmiljøet. Jægeren bevæger sig stille gennem vandet og forsøger at komme tæt nok på fisken til at kunne ramme præcist med harpunen. Sigtbarhed, strøm, temperatur og bølger har stor betydning. I danske farvande kan forholdene være udfordrende, fordi vandet ofte er koldt, strømmen kan være stærk, og sigtbarheden skifter meget.
Undervandsjagt bliver ofte forbundet med kystnære områder, hvor man kan møde arter som torsk, fladfisk eller havbars, alt efter sted og sæson. For nogle er det en fritidsaktivitet, der kombinerer naturoplevelse, sport og fødevarefangst. Tilhængere fremhæver ofte, at metoden gør det muligt at vælge enkeltfisk frem for at tage mange dyr på én gang.
Regler, sikkerhed og naturhensyn
Undervandsjagt er reguleret af regler om blandt andet arter, redskaber, fredning og adgang til bestemte områder. Derfor er det vigtigt at kende både nationale og lokale bestemmelser, før man går i vandet. Sikkerhed spiller også en stor rolle. Man skal tage højde for strømforhold, bådtrafik, begrænset sigtbarhed og risikoen for iltmangel ved fridykning.
Aktiviteten kan også indgå i debat om naturbeskyttelse, fiskebestande og friluftsliv i havet. Når der diskuteres havmiljø, fiskeri, kystprojekter eller sameksistens mellem forskellige brugere af havet, dukker undervandsjagt ofte op som eksempel på en lille, men synlig aktivitet. Derfor er begrebet relevant i nyhedsstrømmen om havnatur, regulering og brugen af danske farvande.