Vejrdata er oplysninger om atmosfærens tilstand på et bestemt sted og tidspunkt. Det kan være målinger af temperatur, nedbør, vind, luftfugtighed, skydække, sigtbarhed, sne, is og frost. Vejrdata bruges både til at beskrive det aktuelle vejr og til at lave prognoser for de kommende timer og dage. I praksis indsamles data fra blandt andet vejrstationer, radarer, satellitter og sensorer langs veje og i lufthavne.
Hvad dækker vejrdata over?
Begrebet omfatter både observationer og beregninger. Observationer er de faktiske målinger, for eksempel hvor meget det regner, hvor hårdt det blæser, eller om temperaturen er under frysepunktet. Beregninger og modeller bruger disse målinger til at forudsige, hvordan vejret udvikler sig. Derfor er vejrdata ikke kun rå tal, men også en vigtig del af de systemer, som meteorologer og myndigheder bruger til varsling.
Vejrdata skal ikke forveksles med klimadata. Vejrdata beskriver kortsigtede forhold her og nu eller i den nærmeste fremtid, mens klimadata handler om gennemsnit og mønstre over mange år. Hvis man vil vide, om der er risiko for glatte veje i morgen tidlig, er det vejrdata, man ser på.
Sådan bruges vejrdata i hverdagen
Vejrdata har stor praktisk betydning. Trafikmyndigheder kan bruge oplysninger om sne, frost og vejbanetemperatur til at vurdere risikoen for glatføre. Landbruget følger blandt andet nedbør og temperatur, når der skal planlægges såning og høst. Energisektoren bruger vind- og temperaturdata til at forudse forbrug og produktion, og beredskaber følger ekstreme vejrhændelser for at kunne reagere hurtigt.