VLOP står for Very Large Online Platform, på dansk meget stor onlineplatform. Begrebet bruges i EU's Digital Services Act, DSA, om digitale platforme, der når ud til mindst 45 millioner månedlige brugere i EU. Det svarer til cirka 10 procent af EU's befolkning. Når en tjeneste får denne status, følger der særlige juridiske forpligtelser med, fordi platformens størrelse kan give den stor indflydelse på information, handel og offentlig debat.
Hvad betyder VLOP i praksis?
En VLOP er ikke bare en populær app eller hjemmeside. Det er en platform, som i kraft af sin rækkevidde kan påvirke millioner af brugere på tværs af landegrænser. Det kan for eksempel være sociale medier, store markedspladser eller andre digitale tjenester, hvor brugere deler indhold, køber varer eller finder information.
Under DSA bliver VLOP'er mødt med strengere krav end mindre platforme. De skal blandt andet vurdere og begrænse såkaldte systemiske risici, som kan handle om ulovligt indhold, desinformation, manipulation, skade på mindreårige eller manglende gennemsigtighed i anbefalingssystemer og annoncer. De skal også være mere åbne om, hvordan deres systemer fungerer, og give myndigheder og forskere bedre indsigt.
Hvorfor er VLOP'er under særligt tilsyn?
EU har indført VLOP-kategorien, fordi meget store platforme kan få en rolle, der minder om digital infrastruktur. Hvis en platform ændrer sine algoritmer, regler for indhold eller annoncemodeller, kan det påvirke alt fra forbrugere og virksomheder til valgkampe og den offentlige samtale.
Derfor fører EU-Kommissionen et tættere tilsyn med VLOP'er og kan i sidste ende udstede bøder, hvis reglerne ikke overholdes. Der har også været retssager om, hvorvidt konkrete virksomheder korrekt er blevet udpeget som VLOP.
Begrebet er vigtigt i nyhedsbilledet, fordi reguleringen af de største platforme spiller en stadig større rolle i debatter om techmagt, ytringsfrihed, forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af ulovligt indhold online.