World Englishes er et sociolingvistisk begreb, der beskriver de mange varianter af engelsk, som er udviklet rundt om i verden. Pointen er, at engelsk ikke kun findes i én korrekt eller ensartet form, men tilpasses lokale kulturer, samfund og sproglige traditioner. Derfor kan engelsk i forskellige lande have egne normer for ordvalg, udtale, grammatik og høflighed.
Hvad dækker begrebet over?
Når forskere taler om World Englishes, ser de på, hvordan engelsk har ændret sig, efterhånden som sproget er blevet globalt. Det gælder både i lande, hvor engelsk er modersmål, og i lande, hvor det bruges som andetsprog eller fællessprog. Indisk engelsk, nigeriansk engelsk, singaporeansk engelsk og filippinsk engelsk er ofte nævnte eksempler.
Begrebet understreger, at disse varianter ikke blot er "forkert" britisk eller amerikansk engelsk. De kan være stabile sprogformer med deres egne regler og sociale funktioner. En lokal variant kan for eksempel afspejle påvirkning fra andre sprog i landet og samtidig fungere i medier, undervisning, politik og erhvervsliv.
Hvorfor er det vigtigt?
World Englishes udfordrer forestillingen om, at kun bestemte former for engelsk er legitime eller prestigefyldte. I stedet retter begrebet opmærksomheden mod, hvem der bruger sproget, til hvad og i hvilken sammenhæng. I undervisning kan det have betydning for, hvilke udtaler og normer elever møder, og om lokale eller regionale former for engelsk bliver anerkendt.
I praksis er begrebet relevant, når virksomheder kommunikerer internationalt, når universiteter underviser på engelsk, og når medier henvender sig til et globalt publikum. Det hjælper også med at forstå, hvorfor misforståelser kan opstå, selv når alle taler engelsk.
World Englishes i aktuelle debatter
Begrebet spiller en voksende rolle i diskussioner om globalisering, identitet og magt. Hvilken type engelsk bliver opfattet som professionel, neutral eller korrekt, er ikke kun et sprogligt spørgsmål, men også et kulturelt og politisk. Derfor er World Englishes vigtigt i aktuelle nyheder om uddannelse, migration, teknologi og international kommunikation.