Donald Trump

I USA har det amerikanske senat vedtaget at fortsætte behandlingen af en stor immigrationbill, samtidig med at 1 mia. dollar blev fjernet fra finansieringen af Trumps nye balsal i Det Hvide Hus. Pengene skulle finansiere sikkerhedsopgraderinger ved Secret Service efter et gala i april. Loven indeholder omkring 72 mia. dollar til ICE og grænsepatrolen. Demokraterne siger, at sikkerhedsudgifterne ikke bør kobles til immigration. Loven går videre til Repræsentanternes Hus og senere til præsidenten for underskrift. Der er også modstand mod DOJ's forslag om et anti-weaponisation-fond på 1,8 mia. dollar, hvilket har forsinket processen.

USA udvider sanktionerne mod Cuba og rammer udenlandske firmaer, der handler med GAESA. Det kan påvirke international handel og finansiel adgang for virksomheder med Cuba-forbindelser.

I Iran frygter mange, at en potentiel aftale med USA kan lade det islamiske regime forblive ved magten, mens befolkningen fortsat lider under en hård økonomi og sanktioner.

I en tid med stigende USA–Iran-spændinger giver Rumænien adgang til baser til lufttankning og defensive aktiviteter som led i en diplomatisk satsning omkring Hormuz-strædet.

I USA ændres toldsatserne for en række importerede varer. Landbrugsmaskiner og varme-, ventilations- og klimaanlæg får sænket told til 15 procent, og 15 procent gælder også for mobil industrimateriel som bulldozere og gaffeltrucks i lande med handelsaftaler med USA. Der indføres desuden en 10 procent told for produktionsudstyr, der består af mindst 85 procent stål eller aluminium, smeltet og støbt i USA. Ordningerne er midlertidige og træder i kraft den 8. juni og varer frem til 31. december 2027. Formålet er at tilskynde til investeringer og styrke det amerikanske industrielle fundament som led i håndteringen af handelskonflikten, der fulgte efter magtskiftet i 2025.

I Iran-krigen har USA tre måneder efter begyndelsen af konflikten blandet militært pres med diplomatisk aktivitet for at overraske fjenden. Den tilgang har til formål at presse Iran gennem forhandlinger og allierede netværk, men den byder samtidig på risiko for misforståelser og eskalering i Mellemøsten, hvilket kan påvirke sikkerhed og energipriser i regionen.