I Danmark stiger bekymringen over spændingerne omkring Østersøen. Ukraines droner og Ruslands hårde svar presser Baltikum og andre allierede til høj beredskab, mens truslen bliver tydelig i udviklingen.
Indledende signal
Hændelse 20. maj 16.30
65
Østersøen rystes af ny spænding mellem Ukraine og Rusland
Aktuel·20. maj 16.40
Krigen i Ukraine2. jun. 16.48
Baltikum betaler dyrt for hård linje mod Rusland
Se lignende artikler på Google
Podcast
0:00
1:17
Del artikel
Del denne artikel
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
En dyr linje, men ikke et valg
De baltiske lande har i årevis ført en sikkerhedspolitik, hvor pointen er enkel: Rusland må ikke få indtryk af, at pres virker. Det er baggrunden for, at Estland, Letland og Litauen ikke har haft appetit på kompromisser, når krigen i Ukraine og presset fra Moskva er blevet skærpet. [1]
Den linje er ikke opstået med invasionen i 2022. For regionen blev 2014 et vendepunkt. Ruslands annektering af Krim, krigen i det østlige Ukraine og den fortsatte militære opbygning i Kaliningrad og det vestlige Rusland gjorde truslen konkret. I baltisk optik handlede det ikke længere om hypotetiske scenarier, men om, hvorvidt små nabolande kunne stole på, at grænser og suverænitet faktisk blev respekteret. [2]
NATO som rygrad i afskrækkelsen
Svarene kom hurtigt fra NATO. Alliancen styrkede sin tilstedeværelse i Baltikum og Polen gennem Enhanced Forward Presence, udvidet luftovervågning og flere fælles øvelser. Samtidig blev kommandostrukturen i regionen udbygget, blandt andet med Multinational Division North. [3]
For de baltiske lande har formålet været dobbelt. Soldater, materiel og øvelser skal hæve prisen for ethvert russisk fremstød. Men lige så vigtigt er signalet: Et angreb på Baltikum vil fra første dag involvere flere NATO-lande. [4]
Relateret artikel:
Luftalarm i Litauen efter mulig drone fra Belarus
Regningen er reel
Afskrækkelsen har haft en høj pris. Landene har løftet forsvarsbudgetterne markant og samtidig investeret i energiuafhængighed for ikke at stå med en strategisk sårbarhed over for russisk gas og el. [5]
Litauen gik tidligt foran med LNG-terminalen i Klaipėda, der blev et symbol på ønsket om at slippe fri af Gazprom. Senere er elnettene blevet koblet tættere til Europa, blandt andet via forbindelser til Polen, Sverige og Finland. Det er dyr infrastruktur, men også sikkerhedspolitik i praksis. [6]
Det store billede
For Estland, Letland og Litauen er regningen mindre farlig end alternativet. Deres strategi bygger på erfaringen af, at russisk pres sjældent stopper af sig selv. Derfor handler det ikke om at blinke først, men om at gøre det klart, at presset ikke fører til indrømmelser. Det er netop den besked, NATO's tilstedeværelse skal gøre troværdig.
Nævnte virksomheder
Emner
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Baltikum betaler dyrt for hård linje mod Rusland” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10