Litauens ledere evakueret under dronealarm i Vilnius
I Vilnius blev Litauens præsident og premierminister evakueret, da en drone nær grænsen til Belarus udløste en luftalarm. Fly og tog blev midlertidigt stoppet, og Nato-jagerfly blev sendt for at nedskyde dronen, hvis ophav endnu ikke er afklaret.
Litauens politiske top måtte tirsdag i beskyttelsesrum, da Vilnius udløste en luftalarm efter meldinger om en drone på vej ind over landet fra Belarus. Alarmen blev senere ophævet, men episoden viser, hvor hurtigt krigen omkring Ukraine nu kan lamme et Nato-land uden et eneste nedslag i hovedstaden. [1]
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Vilnius gik i stå
Præsident Gitanas Nauseda og premierminister Inga Ruginiene blev ført i sikkerhed, mens også parlamentet, Seimas, evakuerede politikere og ansatte til et kældershelter. Samtidig blev flytrafikken i Vilnius midlertidigt stoppet, togtrafik sat på pause, og dele af vejtrafikken påvirket. [1]
Området omkring Vilnius i Litauen under dronehændelsen fra Belarus med luftalarm og midlertidig flytrafikpause.
Forsvarsminister Robertas Kaunas oplyste, at Nato's air policing-beredskab blev aktiveret for at håndtere truslen. Litauens militær sendte senere kampfly op, men dronen blev ifølge myndighederne ikke lokaliseret. [2]
Det er fortsat uklart, hvem der stod bag, og hvilken type drone der var tale om.
Endnu en baltisk dronehændelse
Episoden kommer dagen efter, at Estland oplyste, at et Nato-fly havde skudt en drone ned over estisk territorium. Tallinn vurderede, at der sandsynligvis var tale om en ukrainsk drone, som var kommet ud af kurs, muligvis som følge af russisk elektronisk krigsførelse. [3]
Tallinn og det nordlige Estland i relation til dronehændelsen over estisk territorium.
Mønstret er ikke nyt. Litauen registrerede sidste sommer en drone, der krydsede ind fra Belarus, og få uger tidligere styrtede en russiskproduceret Gerbera-drone ned efter en lignende passage. Letland og Estland har også haft flere hændelser, hvor droner er endt i eller over deres luftrum. [4]
For de baltiske lande er problemet derfor ikke kun direkte angreb, men også afdrift, jamming og gråzonepres, som tvinger civile og militære myndigheder til at reagere på sekunder. [5]
Skarpere civil beredskab
Tirsdagens forløb viser, hvordan responsen nu fungerer i praksis: først en national advarsel til befolkningen om at søge dækning, derefter hurtige indgreb i transport og til sidst aktivering af Nato-kapaciteter i luften.
Det er en mere kontant model, end regionen arbejdede med for få år siden. Efter gentagne dronekrænkelser har Baltikum skærpet samspillet mellem luftovervågning, civil varsling og beskyttelse af politiske institutioner. [6]
Blik fremad
Hændelsen i Vilnius blev kortvarig, men politisk er den alt andet end lille. Når en mulig drone fra retning Belarus kan sende et helt Nato-hovedstadssystem i dækning, er pointen klar: fronten flytter sig ikke kun med missiler og soldater, men også med usikre, flyvende objekter, der tester beredskab, nerver og reaktionstid.
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.