Cuba er løbet tør for diesel og fuel oil

Godkendt af
Tiderne Indsigt
Udgivet den14. maj 2026
Læsningstid4 minutter
Caricature of Cuba’s energy minister on a Havana street beside empty fuel supplies, with blacked-out buildings, stalled vehicles, and protesting residents behind him.

Del artikel

Cubas energiminister siger det nu uden omsvøb: Landet har ikke mere diesel og ingen fuel oil tilbage. Det er ikke bare endnu en forværring i en lang krise. Det er et punkt, hvor et allerede skrøbeligt elsystem og en presset hverdag risikerer at tippe yderligere. [1]

Ifølge minister Vicente de la O Levy er der kun begrænsede mængder gas tilbage fra landets egne felter. Resten mangler. I Havana har det allerede udløst protester mod de lange strømafbrydelser, og i dele af hovedstaden har borgere været ramt af 20 til 22 timers blackout ad gangen. [2]

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

En krise, der nu er blevet helt fysisk

Kort over Cuba, der viser landets placering i Caribien i forbindelse med energikrisen.
Kort over Cuba, der viser landets placering i Caribien i forbindelse med energikrisen.
Maps
Det nye i forhold til vores tidligere dækning af USA's sanktioner mod Cuba er enkelt: mangel er ikke længere kun et spørgsmål om dyrere import, færre tankskibe eller finansielle barrierer. Myndighederne siger nu direkte, at centrale brændstoffer er væk.
Det rammer et land, hvor elproduktionen stadig i høj grad hviler på aldrende oliefyrede kraftværker. Flere analyser af Cubas elkrise peger på, at systemet i 2025 flere gange havde underskud på 1.300 til 1.700 megawatt i spidsbelastningen, og at næsten halvdelen af efterspørgslen i perioder ikke kunne dækkes. Når diesel og fuel oil samtidig slipper op, bliver problemet ikke kun teknisk, men matematisk. [3] [4]
Havanna, hovedstaden i Cuba, hvor store strømafbrydelser og protester har ramt byens befolkning under energikrisen.
Havanna, hovedstaden i Cuba, hvor store strømafbrydelser og protester har ramt byens befolkning under energikrisen.
Maps
Cuba har i årevis været afhængig af importerede olieprodukter og råolie, især fra Venezuela og i perioder også Mexico. Men leverancerne er blevet mere ustabile. Amerikansk pres mod lande og selskaber, der sender brændstof til Cuba, har gjort transport, betaling og forsikring vanskeligere. Samtidig er partnerlandenes egen kapacitet og vilje blevet mere svingende. [5]

Hospitalsdrift, vand og transport er næste frontlinje

Konsekvenserne er allerede tydelige. Hospitaler har svært ved at fungere normalt, skoler og offentlige kontorer lukker, og turistsektoren, som er en af landets vigtigste kilder til valuta, bliver ramt direkte af mørklagte hoteller, ustabile forsyninger og svigtende transport.

FN har de seneste uger advaret om, at energikrisen nu truer helt basale funktioner. Titusindvis af operationer er blevet udskudt. Graviditetskontroller foregår uregelmæssigt. Nyfødte, der er afhængige af kuvøser eller respiratorer, er særligt udsatte under blackouts. Dialyse, kræftbehandling og anden kronisk behandling bliver vanskeligere, når strømmen ikke er stabil. [6] [7]

Vandforsyningen er også under pres. Når pumper ikke kan køre sikkert og kontinuerligt, forsvinder adgang til rent vand hurtigt fra at være et logistisk problem til at blive et sundhedsproblem.

Transport og fødevaredistribution er den næste oplagte flaskehals. Et langvarigt dieselunderskud betyder færre busser, dyrere og mere usikker varetransport og større pres på uformelle markeder. I praksis bliver det et rationeringssamfund, også når staten ikke formelt kalder det det.

Sanktioner er en del af forklaringen, men ikke hele

Havana peger på den amerikansk ledede olieblokade som hovedårsag. Washington har på sin side gentaget et tilbud om 100 millioner dollar i humanitær bistand, hvis Cuba gennemfører meningsfulde reformer af det kommunistiske system. Cuba afviser, at hjælpen er et neutralt humanitært tilbud, og benægter samtidig amerikanske påstande om tidligere afslag i den form, USA beskriver. [2]
Det diplomatiske spil ændrer dog ikke på den hårde realitet: Cuba er fanget mellem sanktioner, finansiel isolation, dårlig betalingskraft og et nedslidt energisystem. De sidste fem år har vist, hvor sårbart landet er, når eksterne leverancer svigter. Selv mindre forstyrrelser i forsyningen har tidligere været nok til at skabe landsdækkende blackouts. Denne gang siger regeringen, at der reelt ikke er noget tilbage at køre på.

Det gør også den hjemlige tilpasning mere brutal. Familier laver mad over brænde under strømafbrydelser. Lokale myndigheder skærer i åbningstider og service. Nattesort Havana er ikke længere et undtagelsesbillede, men et tegn på, at staten i stigende grad fordeler mangel frem for at levere normal drift.

Blik fremad

Det afgørende spørgsmål er nu ikke, om Cuba er i energikrise. Det er landet åbenlyst. Spørgsmålet er, hvor længe et samfund kan holde nøglesektorer kørende, når både brændstoflagre, elnet og importmuligheder svigter samtidig.
Hvis nye leverancer ikke kommer hurtigt frem, er risikoen klar: flere sammenbrud i elnettet, dybere skader på sundhedsvæsenet, mere ustabil vandforsyning og en økonomi, der bliver endnu mere afhængig af improvisation. For cubanerne er det ikke længere en debat om geopolitik alene. Det er en daglig kamp for lys, vand, transport og behandling.

Snak om artiklen med andre

Diskuter “Cuba er løbet tør for diesel og fuel oil nu” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.

Deltag i diskussionen på
eller

Læserens bedømmelse af artiklen

Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.

Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.

0
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10