Underskud betyder, at udgifterne overstiger indtægterne i en given periode. Begrebet bruges ofte om offentlige finanser, men det kan også beskrive økonomien i virksomheder, kommuner og private husholdninger. Hvis en stat bruger flere penge, end den får ind gennem skatter og andre indtægter, har den et underskud på budgettet.
Hvad betyder underskud i praksis?
I offentlige finanser opstår et underskud, når staten eller kommunen bruger flere midler på for eksempel velfærd, lønninger, investeringer og renter, end der kommer ind i kassen. Underskud finansieres typisk ved at låne penge, og derfor kan gentagne underskud føre til større offentlig gæld over tid.
Underskud er ikke nødvendigvis et tegn på dårlig økonomisk styring. I perioder med lav vækst eller krise kan et underskud være et bevidst politisk valg for at holde gang i økonomien. Staten kan for eksempel øge investeringer eller støtte borgernes forbrug, selv om det midlertidigt belaster budgettet. Omvendt kan et vedvarende stort underskud skabe bekymring, hvis långivere og markeder tvivler på, om økonomien er holdbar.
Forskellen på underskud og gæld
Det er vigtigt at skelne mellem underskud og gæld. Underskud beskriver forskellen mellem indtægter og udgifter i en bestemt periode, ofte et år. Gæld er den samlede opsamlede sum af tidligere underskud, fratrukket eventuelle overskud. Man kan derfor godt have offentlig gæld uden at have underskud i det aktuelle budgetår, og omvendt.