Diabetesrekord afslører voksende sundhedsulighed

Aldrig før har så mange danskere levet med diabetes som nu, og langt det meste er type 2. I 2025 blev omkring 78 borgere om dagen diagnosticeret med sygdommen, og det samlede antal er steget til 384.600. Det er ikke bare en sundhedsstatistik. Det er et billede af, hvor skævt sygdommen rammer. ^[1]

Rekorden dækker over mere end demografi

Noget af stigningen kan forklares nøgternt. Danmark har flere ældre, flere lever længere med kronisk sygdom, og sundhedsvæsenet finder flere tilfælde tidligere end før. Men de forklaringer er ikke nok i sig selv. ^[2]

Type 2-diabetes er vokset markant gennem de seneste årtier. Siden midten af 1990'erne er antallet mere end firedoblet, og sygdommen udgør nu omkring fire ud af fem diabetesdiagnoser. Samtidig vurderes omkring 100.000 danskere at leve med type 2-diabetes uden at vide det, og op mod en halv million har prædiabetes. Det peger på, at dagens rekord ikke er toppen, men snarere et forvarsel. ^{[3] [4]}

København-området viser andelen af borgere med type 2-diabetes på 4-6%.

Maps

Danmark er delt i et diabeteskort

De nye tal viser store geografiske forskelle. I København, Aarhus og Aalborg lever 4 til 6 procent af borgerne med type 2-diabetes. I Ishøj, Brøndby, Lolland og Odsherred er andelen over 10 procent. ^[5]

Det er ikke tilfældigt. Forskellene følger i høj grad kendte mønstre i sundhedsulighed: uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, overvægt, fysisk inaktivitet og generelle levevilkår. Kommuner med flere borgere med kort uddannelse og lavere indkomst har også en højere sygdomsbyrde.

Ikke kun Vestegnen og yderområderne

Udviklingen er heller ikke begrænset til de kommuner, der allerede ligger højest. Over de seneste ti år er andelen med type 2-diabetes steget med 64 procent i Middelfart, 62 procent i Assens og 61 procent i Billund. Til sammenligning er stigningen langt mindre i København og Lyngby-Taarbæk.

Det tyder på, at problemet breder sig i kommuner, hvor befolkningssammensætningen ændrer sig, og hvor forebyggelse ikke nødvendigvis følger med. Når overvægt stiger, hverdagsbevægelsen falder, og adgangen til sunde valg er ujævn, sætter det sig direkte i diabeteskurven.

Forebyggelsen halter

På papiret findes der mange forslag. Diabetesforeningen har lanceret 15 anbefalinger til en ny national strategi med blandt andet mere bevægelse i skolen, bedre madordninger, mindre markedsføring af usunde fødevarer og økonomiske greb, der skal gøre frugt og grønt billigere. Pointen er enkel: Hvis de sunde valg fortsat er de svære valg, fortsætter kurven opad. ^[7]

Problemet er, at der stadig mangler dokumentation for, at indsatserne for alvor flytter udviklingen på tværs af kommuner og sociale grupper. Forebyggelse er ofte lokal, ujævnt finansieret og afhængig af, hvor stærkt en kommune prioriterer området. ^[8]

Hvorfor det betyder noget

Type 2-diabetes er ikke kun et spørgsmål om blodsukker. Sygdommen øger risikoen for skader på øjne, nyrer, hjerte og kredsløb, og den koster samfundet milliarder hvert år i behandling, pleje og tabt arbejdsevne. Nogle opgørelser anslår regningen til langt over 10 milliarder kroner årligt. ^[6]

Det afgørende budskab i årets rekord er derfor ikke bare, at flere bliver syge. Det er, at sygdommen fortsat følger sociale og geografiske skel, som Danmark har kendt i årevis, men ikke fået brudt. Hvis den udvikling fortsætter, bliver diabetes ikke kun en voksende folkesygdom, men et stadig tydeligere mål for, hvor ulige sundhed i Danmark reelt er.