Droneangreb mod USA og Storbritanniens base i Irak

De britiske og amerikanske styrker på en fælles base i Irak blev før den nuværende skrøbelige våbenhvile udsat for en intens bølge af droneangreb. Ifølge BBC blev basen på de værste dage angrebet op til 28 gange på ét døgn. Det siger noget om, hvor hurtigt en mission, der officielt stadig handler om at holde Islamisk Stat nede, er blevet trukket ind i en bredere regional krig.

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

En base med ét officielt formål, men flere reelle funktioner

Den konkrete base bliver i BBC's reportage beskrevet som et sted, hvor britiske og amerikanske styrker arbejder skulder ved skulder i Irak. Det er ikke nyt i sig selv. Siden den internationale koalition mod Islamisk Stat blev udbygget efter 2014, har USA og Storbritannien haft fælles funktioner i Irak med træning, luftstøtte, overvågning, logistik og koordination som kerneopgaver. ^[1]

Det officielle mandat er fortsat knyttet til indsatsen mod IS. Den mission er ikke forsvundet. Islamisk Stat kontrollerer ikke længere store territorier som i 2014 og 2015, men gruppen er stadig aktiv som oprørsbevægelse i både Irak og Syrien. ^[2] Det er også en del af forklaringen på, at USA tidligere i år koordinerede med Bagdad om overførsel af IS-tilknyttede fanger fra Syrien til irakisk forvaring. Washington roste dengang den irakiske regering for at tage lederskab i processen.

Bagdad, Irak – placering relateret til den fælles base nævnt i artiklen og den logistiske/koordinering omkring IS-tilknyttede fanger.

Men i praksis er basernes rolle blevet bredere. De fungerer nu også som platforme for regional overvågning, luftforsvar og afskrækkelse i et miljø, hvor Iran-støttede grupper, irakiske militser og amerikanske styrker opererer i et stadig mere eksplosivt miks. ^[3]

Irak vil have balance, men territoriet bruges af andre

Det er netop Iraks dilemma. Landet forsøger politisk at balancere mellem USA og Iran, men irakisk territorium bliver igen og igen scene for andres konflikt. Det gælder især de baser, hvor koalitionsstyrker er placeret. ^[4]

Det britiske forsvarsministerium har længe fastholdt, at britiske styrker i Irak er i en defensiv rolle. Den linje blev gentaget i forbindelse med BBC's besøg. Den britiske forsvarsminister Al Carns sagde, at briterne har hjulpet med at beskytte amerikanske styrker, og at amerikanerne tilsvarende har beskyttet briterne. Budskabet var klart: missionen er defensiv, men samarbejdet er tæt.

Den formulering er vigtig, fordi den rammer direkte ned i en politisk følsom britisk debat. London har været mere tilbageholdende i tonen om Iran end Washington, og spændingerne mellem Westminster og Det Hvide Hus er blevet tydeligere de seneste måneder. På jorden i Irak ser det anderledes ud. Her er den operative afhængighed mellem USA og Storbritannien stadig meget reel.

Angrebene viser, hvor billig asymmetrisk krig er blevet

At en base kan blive mødt af op til 28 droner på en dag, er ikke bare et dramatisk tal. Det viser et strategisk skifte. Billige ubemandede systemer gør det muligt for militser og iranskstøttede aktører at lægge konstant pres på langt stærkere modstandere uden at skulle vinde et klassisk slag.

Det tvinger USA og Storbritannien til at bruge dyre luftforsvarsressourcer, holde personel i højeste beredskab og acceptere en permanent udmattelseslogik. Selv når angreb bliver afværget, er effekten ikke kun fysisk. Den er også psykologisk og økonomisk.

For britiske styrker er det en særlig udfordring. Debatten i Storbritannien om luftforsvar, beredskab og forsvarsbudgetter er blevet skarpere, netop fordi krige i stigende grad rammer gennem droner, missiler og langtrækkende angreb, ikke kun via traditionelle frontlinjer. Gentagne angreb på fælles baser i Irak vil kun styrke argumentet for større investeringer i luftværn, radar og basebeskyttelse. ^[5]

Irakisk politik gør missionen mere skrøbelig

Samtidig er koalitionens tilstedeværelse i Irak politisk mere usikker end for få år siden. Iranske allierede grupper har betydelig indflydelse i det irakiske politiske system, og spørgsmålet om udenlandske styrkers fremtid er løbende blevet brugt som indenrigspolitisk pressionsmiddel. ^[6]

Parlamentariske og politiske diskussioner i Irak har i flere omgange kredset om, hvor længe den USA-ledede koalition skal blive. Det gør enhver base til mere end et militært anlæg. Den bliver også et symbol på irakisk suverænitet, amerikansk indflydelse og iransk modstand mod vestlig militær tilstedeværelse.

Det er derfor misvisende at se angrebene som rene taktiske hændelser. De er også politiske signaler. Målet er ikke nødvendigvis at ødelægge basen fuldstændigt, men at gøre dens fortsatte eksistens dyrere, farligere og politisk mere belastende.

Hvorfor samarbejdet stadig holder

Trods uenigheder på topniveau fremstår det operative amerikansk-britiske samarbejde på basen intakt. Den britiske luftmarskal Sir Harvey Smyth sagde efter møder med den amerikanske basekommando, at relationen er lige så stærk som før, og at den aktuelle operation har bragt parterne tættere sammen.

Det giver mening. Når to styrker lever under samme trussel, bliver interoperabilitet ikke et slogan, men et overlevelsesspørgsmål. Deling af radarspor, luftforsvar, efterretninger og beredskab binder dem tættere sammen, også når regeringerne taler forskelligt offentligt.

Det store billede

Historien om den hårdt angrebne base i Irak handler derfor om mere end én militær installation. Den viser, hvordan en mission, der stadig formelt er rettet mod resterne af Islamisk Stat, er blevet opslugt af en bredere konflikt mellem USA, Iran og deres respektive partnere.

For Irak er det endnu et bevis på, hvor svært landet har ved at holde stormagtskonflikten ude. For Storbritannien er det en påmindelse om, at selv en defensiv mission hurtigt kan blive frontlinje. Og for USA er det et varsel om, at regionale baser ikke længere bare er fremskudte støttepunkter. De er selv blevet mål i en krig, hvor billige droner kan tvinge dyre alliancer i konstant forsvar.

Irak-base udsat for op til 28 droneangreb om dagen før våbenhvile

Droneangreb ramte USA og Storbritanniens base i Irak

En base med ét officielt formål, men flere reelle funktioner

Irak vil have balance, men territoriet bruges af andre

Angrebene viser, hvor billig asymmetrisk krig er blevet

Irakisk politik gør missionen mere skrøbelig

Hvorfor samarbejdet stadig holder

Det store billede

Nævnte virksomheder

Emner

Snak om artiklen med andre

Læserens bedømmelse af artiklen