Fast elpris gør ofte strømmen dyrere

Tallene peger én vej

De første fire måneder af 2026 har givet et klart billede af forskellen mellem markedets rå priser og de fastprisaftaler, som flere store selskaber markedsfører.

Danmarks elpriser i begyndelsen af 2026: gennemsnitlige spotpriser i Nord Pool sammenlignet med niveauet for 12 måneders fastprisaftaler.

Maps

Det står i kontrast til 12 måneders fastprisaftaler hos flere større udbydere, som aktuelt ligger omkring 1,38 kr. per kWh inklusive moms. Forskellen er markant. Selv hvis man lægger tillæg og abonnement oveni en variabel aftale, er afstanden stor nok til, at fastpris for mange husholdninger bliver en dyr forsikring. ^[3]

Christian Ruhe kalder derfor variable priser for den billigere løsning for private kunder. Den vurdering støttes af udviklingen i markedet, ikke mindst fordi prisudsvingene går begge veje. ^[1]

Volatilitet er ikke kun dårligt nyt

Debatten om elpriser bliver ofte drevet af de dyreste timer. I slutningen af februar var spotprisen i enkelte timer oppe og snuse til 5 kr. per kWh inklusive moms. Det er den slags niveauer, der sender kunder i retning af fastpris. ^[4]

Men de høje toppe fortæller kun halvdelen af historien.

De samme markedsforhold giver også mange meget billige timer og fortsat negative priser. I 2023 var der 514 timer med negative elpriser i Danmark. I 2024 steg tallet til 650 timer, og i 2025 passerede det 700 timer. Tendensen siger noget vigtigt om et elsystem med stadig mere vind og sol: Over tid bliver der flere perioder, hvor fleksible forbrugere kan købe strøm ekstremt billigt.

Hvorfor vælger så mange alligevel fast pris?

Det er også rationelt, især for husstande med stram økonomi. En uventet høj elregning rammer hårdere end en lidt højere, men forudsigelig, månedlig udgift. For en familie, der ikke har luft i budgettet, kan stabilitet være vigtigere end statistisk laveste gennemsnitspris.

Her ligger fastprisens reelle styrke. Ikke som den billigste løsning, men som en måde at fjerne risiko på.

Problemet er, at markedet lige nu tager sig godt betalt for den sikkerhed. Og for mange kunder er det uklart, præcis hvor meget de betaler for den. Sammenligning er vanskelig, fordi selskaberne præsenterer priser forskelligt, med varierende abonnementer, spottillæg og gebyrer. Det gør det let at fokusere på "fast" eller "variabel" og overse den samlede pris. ^[5]

Variable priser kræver noget af kunden

Den billige løsning er heller ikke gratis i praksis. Variable priser virker bedst, hvis kunden er aktiv.

Det skaber en skævhed. Ressourcestærke husstande med elbil, smart home-styring og mulighed for at planlægge forbruget får lettere adgang til gevinsten. Andre, især lejere eller ældre uden tekniske løsninger, har sværere ved at reagere på prissignalerne.

En lavere elafgift ændrer regningen, men ikke logikken

Fra 2026 er elafgiften sat ned til EU's minimumssats på 0,8 øre per kWh. Det dæmper den samlede regning for husholdningerne og gør udsvingene lidt mindre mærkbare på bundlinjen. ^[7]

For forskellige familietyper betyder de samlede økonomiske lettelser i finanslovsforslaget besparelser fra omkring 1.300 kr. årligt for en enlig kontanthjælpsmodtager til flere tusinde kroner for børnefamilier og pensionister med særlige udgifter. ^[8]

Men afgiftslettelsen ændrer ikke grundmekanismen i elmarkedet. Spotprisen vil stadig svinge kraftigt, og fastprisaftaler vil stadig indeholde en præmie for at overtage risikoen.

Det store billede

Der er ikke ét rigtigt valg for alle elkunder. Hvis målet er lavest mulig regning over tid, peger data fra de første måneder af 2026 klart i retning af variabel pris. Hvis målet er maksimal forudsigelighed, kan fastpris stadig give mening, men kun hvis kunden bevidst accepterer merprisen. ^[9]

Det afgørende er derfor ikke bare, om prisen er fast eller variabel. Det afgørende er, om kunden forstår, hvad trygheden koster.

Lige nu tyder meget på, at mange ikke gør.