Israel gennemførte et luftangreb i Beirut og ramte Dahieh-kvarteret, rettet mod en senior Hezbollah-kommando. Det første angreb siden våbenhvilen i april. Ifølge sundhedsmyndighederne er mere end 120 døde i løbet af den seneste uge, og rettighedsgrupper advarer om mulige krigsforbrydelser.
Indledende signal
Hændelse 6. maj 19.58
70
Israel angriber Beirut for første gang siden Hezbollah-våbenhvilen
Aktuel·6. maj 22.57
Israel rammer Beirut igen trods våbenhvile
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Israel har onsdag aften ramt Beiruts sydlige forstæder for første gang siden våbenhvilen mellem Israel og Libanon blev annonceret i midten af april. Angrebet på Dahieh markerer et nyt skridt i en konflikt, hvor pausen længe har været mere diplomatisk end faktisk, men hvor hovedstaden hidtil havde været skånet siden aftalen trådte i kraft. [1]
Israels regering siger, at målet var en kommandør fra Hizbollahs Radwan-styrke, og Benjamin Netanyahu oplyser, at han personligt godkendte operationen. Lokale medier i Libanon rapporterer, at medlemmer af enheden var samlet, da angrebet faldt omkring klokken 20 lokal tid. Hizbollah har endnu ikke kommenteret officielt.
Relateret artikel:
Beirut ramt igen: Israel bryder våbenhvilen
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Det nye er ikke bare et nyt angreb, men hvor det rammer
Vi har allerede beskrevet, hvordan våbenhvilen er blevet udhulet af fortsatte israelske angreb i Sydlibanon, modangreb fra Hizbollah og et voksende gab mellem aftalens ord og virkeligheden på jorden. Det nye nu er, at Israel igen slår til i Beirut. [2]
Det gør en forskel. Dahieh er ikke bare endnu et målområde. Det er Hizbollahs politiske og organisatoriske kerne i hovedstaden, men også et tætbefolket civilt byrum, hvor mange beboere stadig ikke har turdet vende tilbage efter tidligere bombardementer. Når Israel igen rammer dér, sender det et signal om, at grænsen for, hvor konflikten føres, er rykket tilbage ind i Libanons centrale magtrum.
Billeder fra stedet viser kraftige flammer og alvorlige skader på mindst én bygning.
En våbenhvile med kendte svagheder
Aftalen, som Donald Trump annoncerede 16. april, var fra begyndelsen en 10 dages våbenhvile, der skulle give plads til forhandlinger om en mere varig sikkerhedsordning. Problemet var indbygget fra start: Aftalen blev indgået med Libanons stat, men den væbnede aktør, som Israel i praksis bekæmper, er Hizbollah, og bevægelsen sad ikke med ved bordet. [1]
Samtidig blev der aldrig etableret en stærk ny håndhævelsesmekanisme. UNIFIL og den libanesiske hær kan overvåge, patruljere og rapportere, men de kan ikke tvinge nogen af parterne til at standse. Israel har på sin side fastholdt, at landet fortsat kan handle mod det, man kalder planlagte, overhængende eller igangværende trusler. Netop den formulering har gjort næsten enhver israelsk operation mulig at forsvare fra Jerusalem, og næsten enhver operation mulig at kalde et brud fra Beirut. [3]
Det er derfor mere præcist at sige, at våbenhvilen bremsede en fuld eskalation, men ikke standsede krigen.
Presset på civile vokser yderligere
Ifølge det libanesiske sundhedsministerium er over 120 mennesker blevet dræbt i israelske angreb på tværs af Libanon alene den seneste uge. Siden 2. marts opgør ministeriet dødstallet til mere end 2.700. Tallene skelner ikke mellem civile og kombattanter, men de siger noget vigtigt om konfliktens intensitet: selv efter våbenhvilen er landet fortsat under massivt militært pres. [4]
Dahieh er i forvejen et område præget af fordrivelse, tomme lejligheder og tilbagevendende frygt for nye angreb. Mange familier har allerede oplevet gentagne flugter. Når Beirut igen bliver mål, øges risikoen for en ny bølge af fordrivelse i et land, hvor over en million mennesker i perioder har været drevet på flugt under denne krigsfase.
Det rammer ikke kun boliger. Hver ny angrebsrunde lægger også pres på hospitaler, veje, elnet og den skrøbelige libanesiske stats evne til overhovedet at fungere.
Israels strategi og risikoen for fejlberegning
Fra israelsk side passer angrebet ind i den linje, regeringen har fulgt hele forløbet igennem: Hizbollah skal holdes under konstant militært pres, også under en formel våbenhvile. Det gælder især Radwan-styrken, som Israel ser som en central offensiv trussel mod det nordlige Israel. [5]
Men den logik har en pris. Når angreb igen rammer Beirut, stiger risikoen for, at Hizbollah svarer på en måde, der ikke længere kan holdes inden for den nuværende, kontrollerede nedslidningskrig. Sidste uge blev en israelsk entreprenør dræbt af en drone i Sydlibanon, og Hizbollah har fortsat angreb mod israelske styrker og mål i nord.
Det er den samme spiral, som har undermineret hele våbenhvilen: hver side hævder at reagere defensivt, men resultatet er løbende eskalation.
Blik fremad
Onsdagens angreb viser, at spørgsmålet ikke længere er, om våbenhvilen bliver overtrådt. Det er allerede sket igen og igen. Spørgsmålet er, om der stadig findes nok diplomatisk restværdi i aftalen til at forhindre et fuldt tilbagefald til åben krig mellem Israel og Hizbollah.
Når Beirut igen rammes, bliver det sværere at tro på. For Libanon betyder det, at hovedstaden endnu en gang trækkes tættere på fronten. Og for regionen betyder det, at en i forvejen tynd pause er blevet endnu tyndere.
Nævnte personer
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Israel rammer Beirut igen trods våbenhvile i Libanon” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10