Beirut ramt igen: Israel bryder våbenhvilen nu

Israels angreb mod Beirut onsdag markerer et klart nyt skridt i en konflikt, der allerede havde udhulet den våbenhvile, som trådte i kraft i midten af april. Det er første gang siden aftalen, at den libanesiske hovedstad igen bliver ramt. Dermed er det ikke længere kun Sydlibanon, der fungerer som aktiv krigszone.

Angrebet kommer efter flere ugers stadig mere åben erosion af våbenhvilen mellem Israel og Libanons regering, en aftale som i praksis hele tiden har handlet om at dæmpe konfrontationen med Hizbollah.^[1] Vi har tidligere beskrevet, hvordan israelske angreb fortsatte i syd, og hvordan aftalen fra starten rummede et farligt fortolkningsrum. Det nye nu er, at presset igen flyttes ind i Beirut.

Beirut i Libanon – hovedstaden, der rammes af angrebet, og det omkringliggende byområde

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

En våbenhvile, der aldrig blev stabil

Den amerikansk formidlede aftale trådte i kraft 16. april om aftenen og blev præsenteret som en 10 dages pause, der skulle give plads til videre forhandlinger.^[2] På papiret var parterne Israel og den libanesiske stat. I virkeligheden var hovedproblemet det samme som før: Libanons regering underskrev, men den væbnede aktør, Israel vil holde nede, er Hizbollah.^[3]

Aftalen byggede på, at Libanons stat og sikkerhedsstyrker skulle have eksklusivt ansvar for sikkerheden, mens angreb over grænsen skulle stoppe. Men Israel fastholdt samtidig retten til at handle mod det, man vurderer som overhængende eller igangværende trusler. Netop dét smuthul har gjort våbenhvilen skrøbelig fra første dag.^[4]

De seneste uger er spændingen vokset med israelske evakueringsordrer i syd, fortsatte luftangreb og gengældelsesangreb fra Hizbollah.^[5] Flere analytikere har peget på, at aftalen derfor lignede en midlertidig pause i ordvalget mere end en reel standsning af kampene.

Beirut bliver igen symbolsk og strategisk mål

At angrebet nu rammer Beirut, er vigtigt af to grunde. For det første er hovedstaden politisk langt mere eksplosiv end de tilbagevendende angreb i syd. For det andet sender det et signal om, at Israel igen er villig til at ramme Libanons centrale magt- og befolkningsrum, ikke kun grænsezonen.

Det øger risikoen for, at Hizbollah svarer på en måde, der gør fuld opskalering mere sandsynlig. Samtidig lægger det pres på den libanesiske regering, som i forvejen står svagt mellem internationale krav om statsansvar og en militær virkelighed, den ikke fuldt kontrollerer.^[6]

Humanitær belastning oven på en allerede knækket stat

Libanon er dårligt rustet til endnu en udvidelse af krigen. Tidligere bølger af israelske angreb og kampe med Hizbollah har allerede efterladt store dele af landet under massivt pres. Humanitære organisationer har beskrevet en situation, hvor over en million mennesker i perioder har haft akut behov for hjælp, og hvor enorme flygtningestrømme har bevæget sig internt i landet og videre til Syrien.^[7]

Når angreb flyttes til eller omkring Beirut, stiger risikoen for nye fordrivelser i tætbefolkede områder, yderligere belastning af hospitaler og mere pres på et politisk system, der i forvejen kæmper med svag legitimitet og begrænset kapacitet.

Blik fremad

Det afgørende spørgsmål er ikke længere, om våbenhvilen holder. Det gør den åbenlyst ikke som sikkerhedsorden. Spørgsmålet er, om den stadig har nok diplomatisk værdi til at forhindre en fuld tilbagevenden til krig mellem Israel og Hizbollah.

Angrebet på Beirut peger i den modsatte retning. Når hovedstaden igen bliver mål, er afstanden fra skrøbelig pause til åben regional eskalation blevet kortere. For Libanon betyder det mere end endnu et angreb. Det betyder, at landet igen risikerer at blive hovedarena for en krig, det ikke selv kan styre.

Beirut rammes af nyt israelsk angreb efter våbenhvile

Beirut ramt igen: Israel bryder våbenhvilen

Israels angreb i Beirut kostede hundreder livet