UdlandPolitikNationalt

Israel siger, at det kontrollerer 60 procent af Gaza

Godkendt af
Tiderne Indsigt
Udgivet den18. maj 2026
Læsningstid4 minutter
Caricature of Netanyahu looming over a Gaza war table while Sinwar, Deif, and Haniyeh face him across broken ceasefire lines and conflict symbols.

Podcast

0:00
1:28

Del artikel

Israels kontrol over Gazastriben er igen rykket ud over de linjer, der tidligere blev lagt til grund for en våbenhvile. Søndag sagde premierminister Benjamin Netanyahu, at Israel nu kontrollerer 60 procent af området, samtidig med at han erklærede landet tæt på sit centrale krigsmål: at få dræbt dem, der stod bag Hamas' angreb 7. oktober 2023. [1]
Det er den nye udvikling efter vores tidligere omtale af det mulige israelske angreb på Mohammed Sinwar. Dengang var fokus, om endnu en topfigur i Hamas var blevet ramt. Nu kobler Netanyahu de målrettede drab direkte til et bredere budskab: Israel mener at være tæt på at have fjernet store dele af den operative kerne bag angrebet mod Israel, og det bruges som begrundelse for en mere omfattende territorial kontrol i Gaza.

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Kontrollen vokser ud over den tidligere linje

Området omkring Gaza City i Gazastriben med den tidligere 'gule' linje og den nye udvidede 'orange' zone markeret
Området omkring Gaza City i Gazastriben med den tidligere 'gule' linje og den nye udvidede 'orange' zone markeret
Maps

Ifølge israelske og internationale medier trak israelske styrker sig efter våbenhvilen tilbage til den såkaldte gule linje. Den ordning gav i praksis Israel kontrol over omkring 53 procent af Gazastriben. Men kortmateriale, der i foråret blev delt med hjælpeorganisationer, viser en ny og bredere afspærret zone, omtalt som den orange linje. [2] [3]

Det ekstra bælte udgør cirka 11 procent af Gazas areal ud over den tidligere linje. Samlet bringer det den israelske kontrol og afskærmning op på næsten to tredjedele af Gazas territorium. Netanyahus tal på 60 procent ligger dermed i den størrelsesorden, som eksterne gennemgange af de nye kort også peger på. [3]
Israel beskriver udvidelsen som en sikkerhedszone og et redskab til at lette leveringen af nødhjælp. For mange fordrevne palæstinensere ser det anderledes ud. Når først nye områder markeres som utilgængelige, bliver spørgsmålet hurtigt, om de er midlertidige eller endnu et skridt mod mere permanent israelsk kontrol.

Netanyahu siger, at det militære mål er tæt på

Netanyahu sagde søndag, at Israel "har grebet om Hamas" og kender sin mission præcist: Gaza må aldrig igen blive en trussel mod Israel. Udmeldingen kom kort efter meldingen om, at Izz al-Din al-Haddad, en leder i Hamas' væbnede gren, skulle være dræbt i et luftangreb fredag.
Siden krigens begyndelse har Israel løbende påtaget sig ansvaret for at have dræbt centrale Hamas-ledere, herunder Yahya Sinwar, Mohammed Deif og Ismail Haniyeh. Det mønster har vi allerede beskrevet i forbindelse med Mohammed Sinwar: Israel forsøger at omsætte taktiske likvideringer til et strategisk sammenbrud i Hamas' ledelse. [4]
Men der er en forskel på at svække en kommandostruktur og at afslutte en krig. Hamas har igen og igen vist evne til at overleve tab i toppen, og Netanyahus påstand om at være tæt på målet er fortsat en israelsk vurdering, ikke et ubestridt faktum.

Den humanitære pris vokser med hver ny linje

Den territoriale udvidelse er ikke bare et spørgsmål om militære kort. Hver ny afspærret zone skubber civile væk fra hjem, marker, vandpunkter, klinikker og de få ruter, der stadig kan bruges til nødhjælp.

Over 72.000 mennesker er ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza blevet dræbt i den israelske offensiv, hovedsageligt civile. FN anser de overordnede dødstal fra Gaza for at være troværdige. Siden våbenhvilen trådte i kraft, er mere end 800 palæstinensere blevet dræbt, mens fem israelske soldater er døde i samme periode.
Folkeretten ændrer sig ikke, fordi frontlinjen gør det. Alle parter er fortsat bundet af international humanitær ret. Det betyder blandt andet krav om at skelne mellem civile og kombattanter, forbud mod kollektiv afstraffelse og pligt til at tillade humanitær hjælp frem. Hvis militære bevægelser gør adgang til mad, vand og behandling farligere eller umulig, bliver de juridiske spørgsmål skarpere, ikke mindre. [5] [6]

Hvorfor det betyder noget

Netanyahus udmelding er vigtig, fordi den samler tre spor i én fortælling: likvideringen af Hamas-ledere, udvidelsen af israelsk terrænkontrol og argumentet om, at krigen nærmer sig sit mål.

Problemet er, at de tre spor ikke nødvendigvis peger mod samme slutpunkt. Israel kan være tættere på at have dræbt nøglearkitekterne bag 7. oktober og samtidig længere fra en politisk afslutning, der gør Gaza stabilt. Jo større den faktiske israelske kontrol bliver, desto sværere bliver det også at adskille militær nødvendighed fra et mere varigt greb om territoriet.

Det er den egentlige historie nu. Ikke kun hvor mange Hamas-ledere der er tilbage, men hvad Israel vil gøre med den del af Gaza, det allerede kontrollerer.

Snak om artiklen med andre

Diskuter “Israel kontrollerer 60 procent af Gaza, siger Netanyahu” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.

Deltag i diskussionen på
eller

Læserens bedømmelse af artiklen

Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.

Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.

0
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10