UdlandPolitikNationalt

Konspirationer breder sig også blandt demokrater

Godkendt af
Tiderne Indsigt
Udgivet den13. maj 2026
Læsningstid3 minutter
Donald Trump at a formal dinner watches two opposing political groups suspiciously argue over smartphones amid a tense Washington ballroom scene.

Del artikel

Mange af Donald Trumps modstandere har i årevis kritiseret MAGA-miljøet for at leve af konspirationer. Men efter skyderiet ved White House Correspondents' Dinner i Washington er det blevet tydeligt, at samme refleks også findes på den anden side.

På sociale medier har en strøm af brugere med tilknytning til den liberale del af amerikansk politik hævdet, at angrebet enten var iscenesat, overdrevet eller bevidst udnyttet politisk. Det nye er ikke kun, at teorierne findes. Det nye er, hvor hurtigt de fik fodfæste, selv om der foreligger sigtelser, retsmøder og en konkret mistænkt.

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Konspiration er ikke længere et højrefløjsmonopol

Det bryder med en bekvem forestilling i amerikansk politik: at konspiratorisk tænkning primært er et problem hos Trumps kernevælgere. Forskning i politisk psykologi peger tværtimod på, at konspirationsteorier især trives, når en gruppe oplever trussel, tab af kontrol eller stærk identitetskonflikt. Det handler mindre om ideologi i sig selv og mere om, hvad mennesker gør, når virkeligheden bliver politisk ubelejlig. [1] [2]

Netop derfor kan samme mønster opstå hos demokrater, når en voldshandling ser ud til at gavne Trump politisk. For nogle bliver den psykologisk letteste forklaring, at hændelsen må være manipuleret.

Den digitale dynamik er velkendt

Sandy Hook i Newtown, Connecticut, som nævnes i artiklen i forbindelse med konspirationsteorier om 'false flag'-angreb.
Sandy Hook i Newtown, Connecticut, som nævnes i artiklen i forbindelse med konspirationsteorier om 'false flag'-angreb.
Maps
Forskningen peger også på, at elite-signaler, gruppetilhørsforhold og selektiv eksponering spiller en central rolle. Når brugere ser egne politiske fæller dele tvivl, ironi eller halve insinuationer, kan det hurtigt skabe et falsk indtryk af konsensus. Platformenes logik forstærker det: mistanke rejser hurtigere end dokumentation. [3]

Det er præcis den mekanisme, der har præget amerikansk offentlighed efter en række masseskyderier gennem det seneste årti. På højrefløjen har teorier om "false flag"-operationer længe cirkuleret efter blandt andet Sandy Hook og Parkland. Det ubehagelige ved Washington-sagen er, at samme greb nu bruges af folk, der ellers normalt kalder sig faktaorienterede. [4]

Det særlige ved Washington-sagen

Vi har tidligere beskrevet, hvordan sagen mod Cole Tomas Allen nu er gået ind i en mere klassisk juridisk fase, efter at han mandag nægtede sig skyld i de føderale anklager. Det nye spor er derfor ikke retssagen, men den politiske og kulturelle reaktion omkring den.

At der overhovedet opstår teorier om iscenesættelse i en sag med navngiven tiltalt, offentlige retsdokumenter og et omfattende sikkerhedsefterspil, siger noget om det nuværende amerikanske informationsmiljø. For konspirationsteorien lever ikke af fravær af fakta. Den lever af mistillid til enhver fakta, der kommer fra den forkerte institution.

Konsekvenserne er mere end bare støj

Det kan virke som endnu en internet-besynderlighed. Det er det ikke. Når større grupper begynder at behandle dokumenterede voldshændelser som politisk teater, undergraver det både tilliden til retssystemet, myndighedernes forklaringer og muligheden for en fælles offentlig virkelighed.
Forskningen i misinformation peger på, at den type fortællinger ikke kun ændrer, hvad folk tror. De ændrer også, hvem folk mener kan stoles på. Og når det først sker, bliver selv banale beviser let afvist som led i et plot. [5]

Blik fremad

Washington-sagen viser noget mere ubehageligt end partipolitisk hykleri. Den viser, at konspirationstænkning i USA er blevet en generel politisk vane, ikke et særkende ved én fløj.

Det betyder også, at problemet ikke kan løses ved bare at pege på MAGA. Hvis demokrater reagerer på samme måde, når fakta er ubelejlige, er krisen bredere: USA har ikke kun et problem med løgne. Landet har et problem med, at for mange vælgere foretrækker den forklaring, der føles bedst for stammen.

Snak om artiklen med andre

Diskuter “Konspirationer breder sig også blandt amerikanske demokrater” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.

Deltag i diskussionen på
eller

Læserens bedømmelse af artiklen

Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.

Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.

0
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10