I London står premierminister Keir Starmer midt i en alvorlig politisk krise, hvor partiet nærmer sig et regeringsskifte. Han foreslår nationalisering af stålindustrien som en central del af svarene på situationen.
Indledende signal
Hændelse 12. maj 09.00
62
Krise i Downing Street 10: Starmer kæmper for magten
Aktuel·12. maj 09.10
Krise i Labour svækker Keir Starmer
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Det, der nu truer Keir Starmer, er ikke bare endnu en dårlig uge. Det er et sammenfald af fraktionskrige, politiske fejlskud og vælgertab, som tilsammen gør hans greb om Labour langt svagere, end et stort flertal i Underhuset burde tillade. [1]
Det nye er, at krisen ikke længere kan forklares med lokalvalgene alene. Nederlaget i England, kollapset i Wales og den åbne utilfredshed fra egne rækker peger på et dybere problem: Starmer har ikke fået partiet til at tro på hans projekt, når regeringsmagten først skal omsættes til konkrete prioriteringer. [2]
Relateret artikel:
Walisisk førsteminister går i protest mod Starmer
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Fire konflikter splitter Labour
Kernen i krisen er, at Labour er presset fra flere sider på én gang.
På venstrefløjen er der voksende vrede over økonomisk forsigtighed, stram budgetdisciplin og reformer på velfærdsområdet, som mange partifolk ser som et brud med løftet om social genopbygning efter de konservative år. Den vrede blev skærpet, da Starmer led et markant tilbageslag i Underhuset på en større velfærdsreform. Det blev læst som mere end et enkelt nederlag. Det lignede tab af autoritet. [3]
Blandt de mere pragmatiske og regeringsorienterede Labour-folk er kritikken en anden: De mener ikke, at Starmer har leveret nok resultater til at retfærdiggøre den hårde interne disciplin. Kort sagt, partiet har fået kontrollen, men ikke gevinsten. [4]
Brexit er stadig et åbent sår
Starmer forsøgte at afpolitiserede Brexit ved at love stabilitet og mindre ideologisk støj. Men den balance er blevet sværere at holde. En del i Labour ønsker et tydeligere og tættere forhold til EU, især på handel, arbejdsmarked og regulering. Andre frygter, at enhver bevægelse i den retning vil skubbe flere arbejdervælgere over til Reform UK. [5]
Dermed er Brexit ikke tilbage som 2019-konflikt, men som en strategisk lammelse. Labour kan hverken eje den gamle leave-koalition eller begejstre de proeuropæiske vælgere.
Velfærd, økonomi og forsvar trækker i hver sin retning
NHS og den bredere velfærdsstat er et af de mest giftige områder internt. Regeringens finanspolitiske linje har gjort det svært at love store løft, samtidig med at ventelister, pres på skoler og sociale ydelser gør tålmodigheden tynd.
På forsvarsområdet står Starmer også i et klassisk Labour-dilemma. Partiets ledelse vil fremstå hård og troværdig i en mere usikker europæisk sikkerhedssituation, men højere forsvarsudgifter gør kun fordelingskampen internt skarpere. Hver ekstra milliard til militæret er en milliard, der ikke går til NHS eller lokal velfærd. [6]
Problemet er ikke kun Starmer, men hans model
Starmers politiske model var enkel: rens Labour for kaos, flyt partiet mod midten, og gør det sikkert for vælgere og markeder. Den model virkede ved valget. Men som regeringsstrategi ser den ud til at have en indbygget svaghed: Den skaber lydighed, ikke loyalitet. [7]
Når målingerne samtidig har gjort Starmer til en af de mest upopulære britiske premierministre i den moderne måleperiode, bliver spørgsmålet farligt for ham: Hvis han ikke længere vinder vælgere, hvorfor skal partiet så fortsat rette ind?
Bundlinjen
Et lederskifte er ikke automatisk nært forestående. Labour har stadig flertallet, og ingen oplagt afløser samler hele partiet. Men Starmers reelle problem er, at han nu angribes på alle de områder, hvor han skulle have været stærkest: styring, disciplin og troværdighed.
Når en leder mister retten til at definere partiets retning, begynder nedturen sjældent med et formelt kup. Den begynder med, at flere og flere holder op med at tro på, at han er løsningen. Det er dér, Starmer er nu.
Følg med i sagen
Siden vi udgav denne artikel er der kommet nyt i sagen. Du kan læse mere i opdateringen herunder.
Nævnte personer
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Krise i Labour svækker Keir Starmer og regeringen” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10