I Ukraine hævder Zelenskyj, at Rusland har gennemført et droneangreb med mindst 800 droner, hvilket markerer en betydelig eskalation i konflikten og kan få store internationale konsekvenser.
Indledende signal
Hændelse 13. maj 15.19
78
Ukraine i chok efter russisk droneangreb, ifølge Zelenskyj
Aktuel·13. maj 15.28
Rusland trapper dronekrigen op mod Ukraine
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Rusland har ifølge Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj angrebet Ukraine med mindst 800 droner i løbet af natten eller over et meget kort tidsrum. Hvis tallet holder, vil det være endnu et spring i en udvikling, hvor dronekrigen er gået fra tilbagevendende trussel til industriel massetaktik. [1]
Det centrale er ikke kun antallet. Det er, hvad et angreb i den størrelsesorden siger om Ruslands produktion, om presset på Ukraines luftforsvar og om en krig, hvor billige, langtrækkende våben i stigende grad bruges til at slide både militær kapacitet og civilt beredskab ned. [2]
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Tallet er opsigtsvækkende, men passer ind i en tydelig kurve
Der findes endnu ikke en bred, uafhængigt verificeret offentlig optælling, der i realtid kan bekræfte Zelenskyjs tal drone for drone. Men påstanden kommer ikke ud af det blå.
I løbet af det seneste år er de registrerede russiske masseangreb med droner steget markant. Tidligere store angreb blev omtalt som exceptionelle ved 400 eller 500 droner. Senere blev 728 droner i ét angreb beskrevet som rekordniveau. Militæreksperter har længe advaret om, at tusind droner i et enkelt samlet angreb ikke længere ville være overraskende, netop fordi Rusland har udbygget sin produktionskapacitet kraftigt. [3] [4]
Med andre ord: 800 lyder ekstremt, men ikke usandsynligt i den nuværende fase af krigen.
Hvilke droner taler vi om?
De store natlige angreb bygger typisk på en blanding af iransk designede Shahed-droner og russiskproducerede versioner eller videreudviklinger af samme type. I praksis er pointen mindre, om hver enkelt enhed er importeret eller samlet i Rusland, og mere, at Moskva nu råder over nok platforme til at sende dem i bølger.
Shahed-familien er blevet central, fordi den er relativt billig, kan produceres i højt tempo og egner sig til udmattelseskrig. Dronerne flyver langsommere end missiler, men i store mængder skaber de et andet problem: De tvinger forsvareren til at bruge radar, ammunition, mobile luftværn og mandskab i timevis. [5]
Det er netop overbelastningen, der er pointen.
Strategien er at mætte forsvaret
Vi har allerede beskrevet de russiske droneangreb over Kyiv efter den korte våbenhvile tidligere på ugen. Det nye her er skalaen. Når Rusland ifølge Zelenskyj går op på mindst 800 droner, er det et signal om en taktik, der i endnu højere grad handler om mætning.
Et luftforsvar skal ikke bare kunne skyde noget ned. Det skal kunne prioritere, skelne, fordele ammunition og håndtere flere samtidige trusler mod forskellige regioner. Jo flere droner der sendes af sted, desto større er chancen for, at nogle slipper igennem, eller at Ukraine må bruge dyre luftforsvarsmissiler mod relativt billige mål.
Det skaber et skævt regnestykke. Rusland kan forsøge at påføre Ukraine høje forsvarsomkostninger med våben, der er billigere at fremstille end de systemer, der skal stoppe dem.
Konsekvenserne mærkes ikke kun ved fronten
Når droneangreb når denne størrelse, handler de ikke kun om militære mål. De rammer også energisystemer, transportknudepunkter, lagre, værksteder og den civile hverdag.
FN's menneskerettighedsobservatører har tidligere dokumenteret, at langtrækkende missil- og droneangreb i stigende grad rammer byer langt fra fronten, og at konsekvenserne bliver særligt alvorlige, når energi-infrastruktur svækkes før vinterperioder eller under perioder med højt forbrug. Store angreb på elproduktion og net kan udløse nødforsyning, afbrydelser og kædereaktioner i vand, varme, kommunikation og sundhedsvæsen. [6] [7]
For befolkningen betyder det, at en nat med droner ikke bare er en nat i beskyttelsesrum. Det er også risikoen for dage eller uger med afbrudt normalitet bagefter.
Vesten presses på luftforsvar
Angreb i denne størrelsesorden skubber igen spørgsmålet om vestligt luftforsvar frem. Patriot, NASAMS, IRIS T og mobile kortdistancesystemer er ikke udskiftelige, men de indgår i samme problem: Ukraine har brug for lagdelt forsvar, hvor alt fra avancerede systemer til elektronisk krigsførelse og maskingeværsenheder skal hænge sammen.
Hvis Rusland kan sende 800 droner eller mere i et enkelt koordineret angreb, bliver det sværere for europæiske regeringer at fastholde en forestilling om, at støtten kan stabiliseres på et lavere niveau. Tværtimod styrker det argumentet for flere leverancer af luftforsvar, flere missiler til eksisterende batterier og mere støtte til civil beskyttelse og energiberedskab.
Det er også politisk vigtigt i Europa. Hver ny bølge af masseangreb minder om, at spørgsmålet ikke kun handler om Ukraines territorium, men om hvor længe et europæisk land kan holde sit samfund kørende under vedvarende angreb på baglandet.
Beviserne kommer ofte stykkevis
Det er værd at holde fast i, at tal som dette ofte først bliver efterprøvet gradvist. Officielle ukrainske opgørelser, lokale myndighedsrapporter, vragdele, billeder, flyvebaner og open source analyser giver normalt først et mere præcist billede over tid.
Netop derfor bør Zelenskyjs melding læses som en alvorlig foreløbig påstand, ikke som en endeligt verificeret slutoptælling. Men selv hvis det endelige tal ender lidt lavere, ændrer det næppe hovedsagen: Rusland fortsætter med at skalere dronekrigen op til et niveau, der for få år siden ville have virket urealistisk.
Det store billede
Det mest bekymrende ved meldingen om mindst 800 droner er ikke kun rekordjagten. Det er normaliseringen.
For hver gang loftet flyttes opad, bliver næste spring lettere at forestille sig. Det, der tidligere var et choktal, bliver hurtigt ny standard. Hvis Rusland kan opretholde produktion, logistik og affyringskapacitet på dette niveau, bliver udfordringen for Ukraine ikke blot at overleve enkelte nætter, men at holde et helt samfund og et helt luftforsvar funktionsdygtigt i en krig, hvor masseproducerede droner er blevet et strategisk hovedvåben.
Følg med i sagen
Siden vi udgav denne artikel er der kommet nyt i sagen. Du kan læse mere i opdateringen herunder.
Nævnte personer
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Rusland trapper dronekrigen op mod Ukraine igen” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10