I Ukraine siger præsident Zelenskyj, at Rusland siden onsdag har afsendt mere end 1.560 droner mod landet. Droneangrebene betegnes som fortsat intens og udgør en vedvarende trussel for befolkningen og infrastrukturen.
Indledende signal
Hændelse 14. maj 06.02
72
Zelenskyj: Rusland har sendt over 1.560 droner mod Ukraine siden onsdag
Aktuel·14. maj 06.10
Ruslands dronepres mod Ukraine holder sig højt
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Zelenskyjs nye melding flytter fokus fra ét rekordangreb til noget mere alvorligt: tempoet. Ifølge den ukrainske præsident har Rusland sendt mere end 1.560 droner mod Ukraine siden onsdag. Det er ikke bare endnu et højt tal. Det peger på, at de store bølger nu kommer så tæt, at de begynder at ligne en vedvarende luftkampagne mere end enkeltstående chokangreb.
Relateret artikel:
Kyiv rammes igen af russiske luftangreb
Det er nyt i forhold til det, vi allerede har beskrevet om mindst 800 droner i et enkelt forløb tidligere på ugen. Dengang var spørgsmålet, om Rusland havde løftet loftet for et masseangreb. Nu er spørgsmålet snarere, om loftet overhovedet er relevant længere, hvis Rusland kan holde trykket oppe over flere døgn.
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Ikke en undtagelse, men en skaleret version af den samme strategi
Forsvarsanalyser fra det seneste år beskriver den russiske dronekrig som en mætningstaktik: billige, langtrækkende angreb, der skal tvinge Ukraine til at bruge dyre forsvarssystemer, slide beredskabet ned og skabe konstant usikkerhed langt fra fronten. Pointen er ikke nødvendigvis maksimal ødelæggelse i ét hug, men kontinuerligt pres. [1] [2]
Tallene understøtter den læsning. I april nåede Rusland et nyt højdepunkt med 6.583 Shahed-lignende droner på en måned, svarende til et gennemsnit på 219 om dagen. Flere enkelte nætter lå langt over 600. I midten af april blev næsten 1.000 droner sendt af sted over et sammenhængende forløb på omkring 32 timer, samtidig med krydsermissiler og Iskander-missiler. [3] [4]
Set i det lys passer 1.560 droner siden onsdag ind i en kurve, hvor det ekstreme gradvist er blevet normaliseret.
Fra iranske Shaheds til russisk masseproduktion
Vi har tidligere beskrevet Shahed-familien som kernen i de store russiske angreb. Det billede holder, men med en vigtig ændring: En stadig større del ser ud til at være russiskproducerede versioner, ofte omtalt som Geran. I april kom omkring to tredjedele af de registrerede Shahed-typer fra denne kategori, og tusinder blev knyttet til produktion i Alabuga. [3] [4]
Det betyder noget, fordi Rusland dermed i mindre grad er afhængig af leverancer udefra og i højere grad kan føre en industriel dronekrig på egne præmisser. Når angrebstallene stiger uge for uge, handler det derfor ikke kun om taktik, men om produktionskapacitet. [5]
Tallene er høje, men stadig ikke endelige
Der er stadig grund til forsigtighed med realtidsopgørelser. Ukrainske tal bliver ofte mere præcise over tid, når lokale myndigheder, vragdele og open source analyser lægges sammen. Desuden kan officielle døgnrapporter undervurdere aktiviteten, fordi de typisk dækker natten bedre end dagtimerne. Flere analyser peger på, at den reelle mængde kan ligge lidt højere end de første offentlige optællinger.
Det ændrer dog ikke hovedretningen. Selv med usikkerhed i marginalerne er vi på et niveau, hvor Rusland fører en vedvarende kampagne med masseproducerede angrebsvåben mod ukrainsk bagland.
Ukraine presses på luftforsvar og udholdenhed
Konsekvensen er ikke kun flere eksplosioner. Det er en dyrere og mere slidsom forsvarskrig. Ukraine skal hele tiden fordele radar, elektronisk krigsførelse, mobile skyttenheder og avancerede systemer som Patriot, NASAMS og IRIS T mellem hovedstaden, energianlæg, logistiske knudepunkter og frontnære byer. [1]
Samtidig ændrer Rusland mønstret. Droner bruges ikke kun om natten, men i stigende grad også i dagtimerne og i mere sammenhængende forløb. Det gør det sværere at skabe pauser til reparation, omgruppering og civil normalisering. [2]
For den ukrainske befolkning betyder det mere end endnu en nat i beskyttelsesrum. Når energisystemer, værksteder, lagre og transportlinjer rammes igen og igen, bliver selve samfundets drift en del af slagmarken. [6]
Blik fremad
Den vigtigste nye pointe i Zelenskyjs tal er ikke alene størrelsen. Det er rytmen.
Hvis Rusland kan sende over 1.560 droner mod Ukraine på godt en uge, er krigen gået et skridt videre fra sporadiske masseangreb til næsten kontinuerlig mætning. Det lægger et tungere pres på vestlige leverancer af luftforsvar og på Ukraines evne til at holde både fronten og baglandet funktionsdygtigt samtidig.
Det er dér, historien ligger nu: ikke i én rekordnat, men i risikoen for, at rekordniveauet bliver hverdagen.
Følg med i sagen
Siden vi udgav denne artikel er der kommet nyt i sagen. Du kan læse mere i opdateringen herunder.
Nævnte personer
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Ruslands dronepres mod Ukraine holder sig højt” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10